Hos Socialpædagogerne Midtjylland mangler vi en ny kollega i administrationen til en fast stilling på 37 timer om ugen.
Vi er en fagforening med flere tusind medlemmer, og vores vigtigste opgave er at skabe gode løsninger for medlemmer og arbejdspladser. Det gør vi bedst sammen – og måske med dig på holdet.
Hvor skal du arbejde?
Du får din daglige gang på vores kontor i Silkeborg (Pasteursvej 4a).
Her bliver du en del af et team på 22 kollegaer, der gerne deler viden, sparrer og hjælper hinanden i hverdagen. Vi lægger vægt på at møde vores medlemmer fysisk, så du skal have lyst til at være til stede på kontoret.
Hvad kommer du til at lave?
Du får en alsidig rolle, hvor du bl.a. skal:
· tage telefonen og hjælpe med at få medlemmerne godt videre
· planlægge arrangementer og holde styr på detaljerne
· have kontakt med leverandører
· arbejde med årshjul og koordinering
· sende indkaldelser og samarbejde med uddannelsessteder
· oprette brugere i vores IT-systemer
· løse forskellige økonomiopgaver
· opdatere hjemmeside og intranet
· understøtte det politiske niveau
· tage dig af de opgaver, der lige opstår (for det gør de)
Kort sagt: Du bliver en central del af hverdagen.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
· har erfaring fra en større organisation (gerne med en politisk ledelse)
· trives i en hverdag, hvor tingene kan ændre sig
· er struktureret og kan arbejde selvstændigt
· er god til at kommunikere – både mundtligt og skriftligt
· møder mennesker på en tillidsfuld og imødekommende måde
Og ja… du må også gerne have humor. Den bruger vi hver dag.
Vi forventer også, at du bakker op om den danske model og fagforeningens rolle.
Hvad får du hos os?
· fleksibel arbejdstid
· mulighed for kompetenceudvikling
· masser af sparring med gode kollegaer
· betalt frokostpause
· fritvalgsordning og pension
· stor frihed under ansvar
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Socialpædagogerne og HK.
Det praktiske
· Ansøgningsfrist: 12. august 2026
· Samtaler: Uge 35
· Opstart: 1. oktober 2026 eller efter aftale
Har du spørgsmål?
Så skriv til midtjylland@sl.dk eller ring til Dennis Kirkegaard (kontorleder) på 72 48 63 00 i uge 28–29.
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig!