Grafiker/visuel kommunikatør til Socialpædagogerne

Vi ønsker at styrke vores visuelle kommunikation med en grafiker og stærk kommunikatør. Du er vant til at fremstille alt grafisk materiale: fra den hurtige infografik til SoMe til den større tryksag. Du kan arbejde efter en visuel identitet og kan bidrage til udvikling og vedligeholdelse af identiteten og sikre udbredelse i organisationen.

 

Dine opgaver bliver:

Som ansvarlig for vores visuelle kommunikation skal du drive og udvikle den visuelle del af vores kommunikation, som vi har høje ambitioner for. Konkret skal du stå for:

 

Bidrage til at udvikle vores visuelle identitet og styrke forståelse og anvendelse af den. Her kommer du til at bidrage til et udviklingsprojekt drevet af kommunikationschefen, som har til formål at samle og styrke vores visuelle udtryk og skabe sammenhæng til fx tone of voice og overordnet brandidentitet.

 

Vi tilbyder:

· et ambitiøst fagligt miljø, hvor vi vil lave den bedste målrettede kommunikation og kampagner, der skaber resultater for medlemmerne af Socialpædagogerne

· gode udviklingsmuligheder – og et stort ansvar, når du viser initiativ og leverer kvalitet

 

Vi forventer, at du:

· har en stærk faglighed og er god til at samarbejde på tværs af fagligheder og kan se tingene fra andre perspektiver

· arbejder fleksibelt og proaktivt både og kan veksle imellem større projekter og dag til dag behov

· har organisatoriske evner og er god til at lande en løsning, så vi sikrer både kvalitet og fremdrift

 

Stillingen er en projektstilling på foreløbig 2 år. Løn efter overenskomst med Dansk Journalistforbund. Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. oktober. Du kommer til at arbejde i afdelingen Kommunikation & Kampagne i Socialpædagogernes sekretariat i Brolæggerstræde.

 

Har du nogen spørgsmål, så er du velkommen til at ringe. Vi holder dog sommerferie i perioden, så før og med uge 29 kan du kontakte faglig leder Lea Holtze på 20929771. Fra og med uge 31 kan du kontakte afdelingsleder Marie Dissing Sandahl på 28876895.

 

Ansøgning

Send ansøgning og cv senest d 12. august.

 

Socialpædagogerne er Danmarks største og mest indflydelsesrige fagforening for socialpædagoger. Vi repræsenterer den største faggruppe på det sociale område, og vores medlemmer arbejder hver dag for at støtte mennesker med handicap og psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne til livskvalitet, udvikling og livsmuligheder.