Og vil du være med til at uddanne fremtidens dygtige social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter?
Vi søger 1 underviser med sundhedsfaglig baggrund primært til hovedforløbene på Social- og Sundhedsuddannelserne på SOSU Østjylland afd. Silkeborg
Du vil blive en del af et meget engageret team af undervisere, som har et godt fællesskab på tværs af alle uddannelserne på skolen. Som underviser vil du arbejde sammen med kollegerne i teams omkring uddannelserne og holdene. Du vil også blive en del af et ’Professionelle Lærings Fællesskab’ (PLF), hvor man drøfter didaktik, pædagogik og læring.
Vi søger underviser, der kan undervise inden for følgende områder:
- Mødet med borgeren (både på ssh og ssa niveau)
- Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering (både på ssh og ssa niveau)
- Demens (både på ssh og ssa niveau)
- Neuropædagogik
- Tværfaglige projekt (både på ssh og ssa niveau)
Andre opgaver:
- Vejlede eleverne, når de arbejder med projekter
- Holdansvarligfunktion
- Vejleder og eksaminator i forbindelse med eksamener
- Tværfagligt samarbejde både omkring det faglige arbejde og omkring eleverne
- Censorfunktion i forhold til vores samarbejdende skoler
Vi forventer, at du:
- Har en sundhedsfaglig baggrund, gerne med erfaring fra både region og kommune
- Har kendskab til praksis for både social-og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter
- Har minimum 5 års dokumenteret erhvervserfaring
- Gerne undervisningserfaring eller anden relevant erfaring
- Trives med at arbejde med elever med forskellig alder, social, uddannelsesmæssig og etnisk baggrund
- Kan formidle fagene, så du kan imødekomme elevernes forskellige behov og forventninger
- Kan være et aktiv team-medlem både i forhold til udvikling af fagene og uddannelserne, men også i arbejdet omkring elevernes individuelle udvikling
Ansættelsesvilkår
Du får introduktion til underviserfunktionen, og du samarbejder tæt med erfarne kolleger omkring de forskellige andre funktioner i jobbet. Vi har gode IT-faciliteter, og du får stillet bærbar pc og mobiltelefon til rådighed.
Stillingen er på 37 timer og med tiltrædelse den 1. august 2026.
Det primære ansættelsessted vil være på skolens afdeling i Silkeborg, men det må forventes at der kan være arbejdsdage på alle skolens afdelinger.
Stillingen aflønnes efter overenskomsten imellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation. Cirkulære om organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler).
Ansøgning
Ansøgning med bilag: CV, uddannelsesbeviser og dokumentation for relevant erfaring, skal være skolen i hænde senest fredag den 8. maj 2026 kl. 23:45.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt onsdag den 13. maj 2026 om eftermiddagen.
Der modtages kun elektroniske ansøgninger. Følg linket på skolens hjemmeside www.sosuoj.dk under ledige stillinger.
Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til uddannelseschef Karen Roed, 21 49 02 09 eller uddannelsesleder i Silkeborg Pernille Wiinblad Jensen 23 20 49 95.
Generelt om skolen
SOSU Østjylland er en selvejende, statslig uddannelsesinstitution med afdelinger i Aarhus, Silkeborg og Skanderborg. Vi udbyder og udvikler fagligt stærke uddannelser til fremtidens velfærdssamfund:
- Erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, pædagogisk assistent, tandklinikassistent og tandtekniker
- Den erhvervsfaglige studentereksamen EUX Velfærd
- Efteruddannelse og kurser inden for social- og sundhedsområdet, det pædagogiske område, det specialiserede område og det præhospitale område
Vi har ca. 3.500 elever og kursister og ca. 230 ansatte. Vi har høje ambitioner på skolens og elevernes vegne, og vi stræber efter en meningsfuld hverdag, hvor fællesskab, sundhed og pædagogik er i balance. Sådan sikrer vi fremtidens kernevelfærd.
Læs mere på www.sosuoj.dk
SOSU Østjylland opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.