Teknisk servicemedarbejder

Vi søger pr. 1. maj 2026 en stabil og erfaren teknisk servicemedarbejder med en ejendomsservice-teknikkeruddannelse.
Stillingen er på 37 timer om ugen, fordelt på ugens 5 hverdage dog med forskellig turnus hver 2. uge. Vi forventer dog noget fleksibilitet ved behov uden for normal arbejdstid. Til gengæld kan vi tilbyde dig et job med frihed under ansvar.


Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
• Udføre forskellige vedligeholdelsesopgaver på ejendommen.
• Kontakt til eksterne håndværkere i samarbejde med servicelederen.
• Diverse flytteopgaver og møbelopstillinger.
• Løse diverse ad hoc-opgaver for skolens ansatte.
• Være med til at sikre at skolen til enhver tid fremstår flot og ryddelig.
• Saltning og snerydning samt græsslåning ifølge rådighedsvagt.
• Tilsyn, kontrol og vedligehold af udearealer.

 

Vi forventer, at du:
• Har en ejendomsserviceteknikker uddannelse.
• Erfaring med vedligehold af ejendomme.
• Har kendskab til IT på brugerniveau.
• Meget gerne har kendskab til CTS-styring.
• Har kørekort kategori B.
• Kan arbejde selvstændigt, planlægge og koordinere egne opgaver.
• Kan bevare overblikket i en til tider rigtig travl og dynamisk hverdag.
• Udviser initiativ og tager ansvar for løsning af serviceafdelingens opgaver.
• Har lyst og evne til at samarbejde med forskellige personalegrupper på en  uddannelsesinstitution.
• Anser humor og fri omgangstone som et vigtigt element i samspillet med kolleger.


Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst for rengøringsassistenter og specialarbejdere m.fl. i staten og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.


Ansøgning:
Synes du, at ovenstående lyder spændende og kan du se dig selv som medarbejder hos os - så hører vi meget gerne fra dig. Upload din ansøgning og CV via vores hjemmeside på
www.sosuesbjerg.dk/om-skolen/ledige-stillinger


Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte leder af økonomi, HR og bygningsdrift Claus Larsen på mail cll@sosuesbjerg.dk eller tlf. 7610 6020.
Ansøgningsfristen er den 15. april 2026.