SOSU Esbjerg søger en struktureret og engageret administrativ medarbejder, der trives med koordinering, kundekontakt og mange bolde i luften.
Du bliver en vigtig del af vores AMU-enhed i KompetenceCenteret, hvor du sammen med dygtige kolleger sikrer, at samarbejdspartnere og kursister bliver mødt professionelt og imødekommende.
Dine opgaver:
- Daglig administration og koordinering af AMU-kurser
- Kontakt og koordinering med samarbejdspartnere, kursister og undervisere
- Sikring af korrekt registrering i det studieadministrative system samt dokumentation
- Bidrage til en velfungerende drift, udvikling og optimering af administrative processer
- Fortolkning af gældende lovgivning på AMU-området
- Kvartalsindberetninger til ministeriet og revision
Vi forestiller os at du:
- Er uddannet indenfor administration
- Har erfaring med administrative arbejdsopgaver, gerne fra uddannelsesområdet
- Arbejder struktureret og har blik for både detaljer og helhed
- Er kvalitetsbevidst og skarp til deadlines
- Trives i et miljø med samarbejde, videndeling og højt engagement
- Har gode IT-kompetencer og er fortrolig med Office-pakken samt interesse for nye systemer
Vi tilbyder dig:
At blive en del af et engageret team, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden til succes. Det indebærer bl.a.:
- En spændende og alsidig stilling med stor kontaktflade
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
- Et stærkt kollegafællesskab med høj faglighed, sparring og godt humør
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Gode personaleforhold og attraktive arbejdsrammer
- En stilling på 30 -37 timer om ugen – vi finder sammen den løsning, der passer bedst
Om ansættelsen
Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer (OAO-S) med tilhørende pensionsordning.
Ansøgning
Kan du se dig selv i rollen - så upload din ansøgning og relevante bilag via dette link søg stilling senest 12. august 2026 kl. 12.00. Vi afholder samtaler i uge 34 2026, og ønsker stillingen besat pr. 1. oktober 2026.
Har du spørgsmål til stillingen så tøv ikke med at kontakte:
Kursuschef Kim Madsen på telefon 24 26 24 61 eller mail kma@sosuesbjerg.dk.
I forbindelse med ansættelsen indhentes straffeattest
Læs mere om SOSU Esbjerg på www.sosuesbjerg.dk
På SOSU Esbjerg uddanner vi social- og sundhedsassistenter herunder EUX-velfærd, social- og sundhedshjælpere og pædagogiske assistenter. Vi lægger vægt på praksisnær og elevcentreret undervisning, høj faglighed og et stærkt fællesskab blandt elever og ansatte. Skolen har en central rolle i den velfærdsmæssige udvikling af vores samfund, og vi arbejder hele tiden med at styrke elevernes motivation, gennemførelse og faglige stolthed.