Er du en dygtig personaleleder, der kan understøtte dialog, trivsel og samarbejde? Har du mod på pædagogisk ledelse tæt på undervisningsopgaven? Vil du være med til at omsætte strategiske målsætninger til praksisnær undervisning? Hvis ja, så er du måske Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens (SOSU FVHs) nye afdelingsleder.
Vi tilbyder en spændende lederstilling på en skole, der prioriterer både udvikling og sikker drift ud fra skolens strategier. Vi har fokus på at gøre vores elever så dygtige som muligt, og vores grundsyn er, at vores elever lærer bedst og mest, når de er aktive, oplever, forstår og udfolder deres kreativitet.
Som afdelingsleder for SOSU FVHs afdeling i Vejle bliver du en del af et lederteam på fire afdelingsledere, to chefer og en direktør. I ledergruppen arbejder vi ud fra et fælles ledelsesgrundlag, og ser SOSU FVH som én skole med fire adresser.
På afdelingen i Vejle vil du blive daglig leder og personaleleder for ca. 20 medarbejdere, primært undervisere. I Vejle uddanner vi social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og pædagogiske assistenter. Derudover er SOSU FVH’s EUX-uddannelse placeret i Vejle.
Afdelingen i Vejle er desuden en del at projektet ”Care Outside” hvor naturen indtænkes pædagogisk og didaktisk i undervisnings- og temaforløb. Det er derfor vigtigt, at du som afdelingsleder kan se mulighederne for naturen i vores elevers kompetencer og uddannelsens mål.
Læs mere om projektet på www.careoutside.dk
Dine opgaver som afdelingsleder
- Ansvar for drift, udvikling og gennemførelse af skolens udbudte uddannelser i Vejle.
- Ansvar for vurdering af ressourceallokering og -forbrug til afdelingens uddannelsesaktiviteter.
- Pædagogisk ledelse af afdelingens dygtige undervisere, herunder planlægge og gennemføre pædagogiske møder.
- Personaleledelse for afdelingens medarbejdere, herunder at gennemføre udviklingssamtaler og sikre videreudvikling af undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer.
- Udvikling af skolen i tæt samarbejde med resten af lederteamet, herunder varetage tværgående ledelsesmæssige opgaver.
- Deltage i lokale samarbejder med kommune og øvrige uddannelsesinstitutioner.
Dine kompetencer
Du har en relevant uddannelse inden for pædagogik eller undervisning, har ledelseserfaring fra uddannelsesverdenen, har solid erfaring med personaleledelse samt gerne en lederuddannelse.
Herudover har du erfaring og lyst til at arbejde med:
- at sikre eleverne et godt undervisnings- og læringsmiljø
- at sikre en høj pædagogisk standard
- at fungere som pædagogisk sparringspartner ift. underviserne
- at arbejde med pædagogisk ledelse og udvikling af denne
- at sikre et godt arbejdsmiljø for underviserne
- at planlægge, prioritere og ressourcestyre
- at arbejde udviklingsorienteret og strategisk
- at kommunikere og samarbejde internt og eksternt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i henhold til gældende overenskomst bestående af basisløn samt tillæg inkl. resultatløn.
Vil du vide mere?
Hvis du vil høre mere om jobbet eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Anne Bak Larsen, abl@sosufvh.dk, tlf.: 2137 3345 eller direktør Jacob Bro, jbr@sosufvh.dk, tlf. 2366 6373.
For flere oplysninger om Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens, se www.sosufvh.dk
Du kan læse om skolens ledelsesgrundlag her: https://www.sosufvh.dk/dk/skolen/organisation
Ansøgning og tidsplan
Ansøgningsfrist: 22. oktober 2024
Samtaler
Første samtalerunde forventes afholdt den 5. november 2024
Evt. anden samtalerunde forventes afholdt den 11. november 2024
Tiltrædelse: 1. januar 2025
Om skolen
Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens er en selvejende institution under staten med egen bestyrelse. Skolen er omfattet af Erhvervsskoleloven (EUD), og uddannelserne er en af de fire indgange i erhvervsskoleregi. Social- og Sundhedsskolen udbyder social- og sundhedsuddannelsen, den pædagogiske assistentuddannelse samt efter- og videreuddannelser. Vi har ca. 620 årselever og beskæftiger 115 medarbejdere.