Pædagogisk udviklingskonsulent til Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens (SOSU FVH)

Vil du være med til at omsætte strategiske og pædagogiske målsætninger til praksisnær undervisning til gavn for eleverne? Er du god til at facilitere processer, der understøtter dialog, tillid og rum til forskellighed? Kan du bevare overblikket i en hverdag i konstant bevægelse?  Hvis ja, så er du måske SOSU FVH’s nye pædagogiske udviklingskonsulent.

 

På SOSU FVH uddanner vi til en række fag i velfærdssektoren, hvilket vi er stolte af, og vores elever er stolte af deres fag. Vi vil kendes på vores dygtige elever, vores praksisnære og helhedsorienterede undervisning og vi ved, at vi er gode til den simulationsbaserede undervisningsmetode - alt sammen medvirkende til, at vi uddanner dygtige fagprofessionelle velfærdsmedarbejdere, der gør en forskel - nu og i fremtiden.

Brænder du for pædagogisk udvikling, der arbejder i den retning, som SOSU FVH vil? Motiveres du af projekter, udvikling, implementering og processerne heri - og er du god til det? Inspireres du af at arbejde i en bestemt strategisk retning, se høj kvalitet i undervisningen og se det komme den enkelte elev til gode?  Og kommer du engang i mellem til at tegne lidt uden for stregerne?

 

Dine arbejdsopgaver

Som pædagogisk udviklingskonsulent på SOSU FVH vil du indgå i skolens udviklingssekretariat og vil sammen med sekretariatet og andre gode kolleger (undervisere, afdelingsledere og uddannelseschef) skulle løse følgende arbejdsopgaver:

Dine kompetencer

Hvilken baggrund, du har, er ikke det afgørende, men vi forestiller os, at du har en formel viden om læreprocesser, det kunne for eksempel være en diplomuddannelse i erhvervspædagogik eller tilsvarende. Vi forestiller os ligeledes, at du har undervisningserfaring fra en SOSU-skole eller anden erhvervsuddannelse. Desuden vil det være en fordel for din opgaveløsning, og dermed vores elever, at du har kendskab til de fag eller den sektor, som SOSU FVH uddanner til.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat i henhold til gældende overenskomst bestående af basisløn samt evt. tillæg.

Du vil få fast arbejdsplads på vores afdeling i Fredericia, men må forvente, at mange opgaver løses på vores øvrige skoler i Horsens og Vejle.

Du vil referere til uddannelseschefen.

 

Vil du vide mere?
Hvis du vil høre mere om jobbet eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Anne Bak Larsen, abl@sosufvh.dk, tlf.: 2137 3345

For flere oplysninger om Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens, se www.sosufvh.dk

 

Ansøgning og tidsplan


Ansøgningsfrist: 8. september 2025

Samtale forventes afholdt den 18. september 2025

Tiltrædelse: 1. november 2025

 

Om skolen
Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens er en selvejende institution under staten med egen bestyrelse. Skolen er omfattet af Erhvervsskoleloven (EUD), og uddannelserne er en af de fire indgange i erhvervsskoleregi. Social- og Sundhedsskolen udbyder social- og sundhedsuddannelsen, den pædagogiske assistentuddannelse samt efter- og videreuddannelser. Vi har ca. 630 årselever og beskæftiger 120 medarbejdere.