Har du lyst til at prøve kræfter med efteruddannelses-undervisning på sundhedsområdet?
Er du en tydelig og struktureret underviser? Har du styr på elementerne i ældrereformen? Er du opdateret på kommunernes behov for kompetenceudvikling?
På Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens (SOSU FVH) søger vi en underviser med lyst og kompetencer til at undervise på skolens udbud af efter- og videreuddannelse.
Vi leder efter en kollega, der selvstændigt kan varetage undervisning til en blandet målgruppe fra især kommuner. Emnerne vil være med hovedvægt på de faglige elementer i ældrereformen, fx helhedspleje, borgerens selvbestemmelse og samarbejdet i det tværfaglige faste team. Det er en fordel, hvis du har erfaring og viden om andre emner f.eks. demens, rehabilitering og oplæringsvejledning.
Vi forestiller os, at du har en sundhedsfaglig uddannelse og har erfaring fra arbejdet i en kommune. Derudover har du erfaring og pædagogiske kompetencer, som knytter sig til målgruppen. Vi ser gerne, at du har pædagogisk efteruddannelse, f.eks. på diplomniveau. Vi er dog åbne for muligheder, og du er velkommen til at overraske os.
Det er afgørende, at du kan lide at undervise og arbejde med en målgruppe, som har behov for kompetenceudvikling inden for deres eget praksisfelt, f.eks. social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og andet sundhedsfagligt personale fra det kommunale område.
Der er primært tale om undervisning på AMU-forløb, men der kan, i begrænset omfang, forekomme undervisning på skolens grund- og hovedforløb.
Du vil få en fast kontorplads, men undervisningsopgaverne vil forekomme på alle skolens afdelinger (Fredericia, Vejle og Horsens) eller lokalt i en af vores samarbejdskommuner. Du skal derfor være indstillet på at være mobil i forhold til arbejdsopgaverne.
Vi tilbyder
En spændende og selvstændig underviserstilling i et udviklingsorienteret undervisningsmiljø præget af høj pædagogisk faglighed og ordentlighed. Du vil indgå i et team af engagerede kolleger, der alle arbejder sammen om kursisternes læring. Vi tilbyder grundig introduktion til opgaverne og arbejdspladsen.
Dine væsentligste opgaver bliver at
- Undervise på arbejdsmarkedsuddannelser, bl.a. i helhedspleje, borgerens selvbestemmelse og arbejdet i det tværfaglige, faste team.
- Være tovholder på konkrete kompetenceudviklingsforløb.
- Varetage opgaver i forhold til planlægning, gennemførsel og evaluering af konkrete kompetenceudviklingsforløb.
- Bidrage til udvikling af kompetenceudviklingsforløb i samarbejde med konkrete samarbejdspartnere, f.eks. fra en kommunes seniorafdeling.
- Indgå i tværfaglige undervisningsteams og netværk, der skal sikre en høj grad af tværfaglighed, koordinering, udvikling og kvalitet i uddannelserne.
- Deltage i forskellige typer af pædagogisk og fagligt udviklingsarbejde, f.eks. i forhold til skolens strategiske indsatsområder.
Vi forventer, at du
- Har en relevant uddannelse og praksiserfaring til at varetage kvalificeret undervisning inden for områder, som relaterer sig til ældrereformen.
- Har undervisningserfaring og pædagogisk efter- eller videreuddannelse.
- Er motiveret for at undervise mange forskellige typer kursister, og kan tilrettelægge din undervisning ud fra kursisternes forudsætninger og praksis.
- Sætter pris på videndeling og samarbejde.
- Er løsningsorienteret og handlekraftig i forhold til den pædagogiske indsats.
- Kan arbejde selvstændigt, tværfagligt og fleksibelt - afhængig af opgaven.
- Er initiativrig, imødekommende og har humor.
- Evner at holde fokus i en travl hverdag.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst efter principperne om Ny Løn.
Tidsbegrænset stilling: Besættes pr. 1. januar 2026–30. juni 2027, evt. med mulighed for forlængelse.
Timer: Gennemsnitlig 37 timer pr. uge
Ansøgningsfrist: tirsdag d. 18. november kl. 12 (uge 47)
Samtale: mandag d. 24. november 2025 (uge 48)
Vil du vide mere?
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder af Rekruttering og Efteruddannelse Anette Junker Hansen på tlf. 2382 9437 eller mail ajh@sosufvh.dk, eller uddannelseskonsulent Inge Lerbech Pedersen på tlf 2382 9432 eller mail ilp@sosufvh.dk.
Du kan også se mere om os på skolens hjemmeside: www.sosufvh.dk
Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens er en selvejende institution under staten med egen bestyrelse. Skolen er omfattet af Erhvervsskoleloven (EUD), og uddannelserne er en af de 4 nye hovederhvervsområder i erhvervsskoleregi. Social- og Sundhedsskolen udbyder social- og sundhedsuddannelsen, den pædagogiske
assistentuddannelse samt efter- og videreuddannelser. Skolen har årligt ca. 610 årselever og beskæftiger ca. 120 medarbejdere. Se nærmere om skolen på www.sosufvh.dk