Kerneopgaven
Vi danner og uddanner vores elever og kursister til kompetente fagprofessionelle velfærdsmedarbejdere, der kan varetage nutiden, værne om fortiden og imødekomme fremtiden.
På social- og sundhedsskolerne er vi med til at uddanne og efteruddanne stærke fagpersoner, der kan drive og udvikle vores fælles velfærd.
Lige nu søger vi en dygtig sundhedsfaglig kollega, der har lyst til at gøre en forskel for både unge og voksne elever!
Vi har brug for dig, der tør sætte din faglighed i spil og som vil det gode og tætte samarbejde om undervisningen, både med elever, kursister og kolleger. Dig der vil udvikle og lære af både succeser og fejl, og som trives med et stort medansvar for, at vi lykkes med vores fælles ambitioner.
Som skole lægger vi vægt på at møde eleverne dér, hvor de er. Vi tror på, at vi lærer bedst, når vi trives og er trygge – og at vi gennem stærke fællesskaber kan støttes og udfordres til at blive så dygtige, som vi kan. Derfor søger vi en kollega, der kender betydningen af stærke relationer, og som sætter sig selv i spil som nærværende professionel.
Du er uddannet sygeplejerske og har minimum 5 års praksiserfaring. Desuden har du en solid og gerne bred erfaring indenfor det somatiske/psykiatriske område og har mod og lyst til at dele ud af din viden til vores SSH og SSA elever på hovedforløbet. Du vil blandt andet skulle undervise i fagene ”Farmakologi”, ”psykisk sygdom og sygepleje”, ”kvalitet og udvikling” mm.
Du er en god formidler og ”brænder igennem”, så det er vigtigt, at du tør sætte din pædagogiske tænkning og didaktiske planlægning og faglighed i spil.
Ansættelse: Det er et vikariat på 37 timer/uge i perioden fra 1. april 2026 til 30. juni 2027, med mulighed for efterfølgende fastansættelse. Du vil have primær base på Herning skolen, men undervisning på Holstebro skolen kan forekomme.
Stillingen er til besættelse 1. april 2026.
Ansøgningsfrist: 17. februar 2026 kl. 12.00
Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning via skolens hjemmeside: https://www.sosumv.dk/om-skolen/job-paa-sosu-mv
Samtaler: afholdes den 23. februar 2026.
For yderligere information om stillingen: kontakt afdelingsleder Anette Bach mail: anni@sosumv.dk
Løn og ansættelsesforhold i henhold til organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.
På Social & Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland arbejder vi med Højskoletanken hvor meningsfulde, involverende fællesskaber mellem både elever og kolleger er omdrejningspunktet. Disse tanker skal vi sætte i spil, når vi uddanner unge og voksne til en fremtid inden for social- og sundheds- samt det pædagogiske område.
Vi har skoler i både Herning og Holstebro, og i alt godt 150 medarbejdere bidrager hver dag til et levende, dynamisk og mangfoldigt uddannelsesmiljø, som giver vores elever gode rammer for at udvikle sig både fagligt, socialt og personligt.