Vil du være med til at videreføre rebrandingen af Techcollege og styrke vores position som et kraftcenter for faglighed?
Techcollege står midt i en spændende udvikling, hvor vi har sat en tydelig retning for vores brand og fortælling. Nu leder vi efter en ny chef for Kommunikation og Marketing, som med strategisk overblik og stærke kommunikative evner kan fortsætte og styrke den linje, vi allerede har lagt. Derfor bliver du som ny chef en central drivkraft i at videreføre vores rebranding af Techcollege.
Du bliver chef for et velfungerende og engageret team bestående af ni medarbejdere, som du skal kunne motivere og videreudvikle – og du får mulighed for at sætte dit præg på både Techolleges strategi og den daglige praksis.
Vi er Techcollege
Vi er ikke bare en uddannelsesinstitution. Vi er et kraftcenter for faglighed – og det er dén position i uddannelseslandskabet, du skal hjælpe os med at indtage, så mange flere får øje på alle de muligheder, der er på Techcollege. Gennem erhvervsuddannelser, gymnasium og efteruddannelse hjælper vi unge og voksne med at realisere deres faglige potentiale og ruste sig til fremtiden – og vi fungerer som erhvervslivets forsyningskæde af kompetencer.
Hos Techcollege tror vi på, at mennesker gør det godt, hvis de kan – og at nøglen til læring og trivsel ligger i at blive set, hørt og forstået. Som kommunikations- og marketingchef skal du gå forrest med den tilgang og sikre, at alle besøgende oplever Techcollege som et sted, hvor man er ventet og velkommen.
Om rollen
På Techcollege ønsker vi at skabe markedsføring med troværdighed. Ud over ansvaret for kommunikation og marketing bliver du en tæt samarbejdspartner for skolens mange uddannelser og øvrige interne samt eksterne interessenter. Du skal sikre, at vores fælles fortælling hænger sammen og bliver omsat til virkelighed.
Målet er klart: Vores elever og kursister skal ikke blot afslutte deres uddannelse – de skal forlade Techcollege som ambassadører for den oplevelse, de har fået.
Som kommunikations- og marketingchef bliver dine vigtigste opgaver at:
- Lede og udvikle et marketingteam med kompetencer inden for digital marketing og branding, events, værtskab og grafisk produktion – og understøtte medarbejderne i deres respektive ansvarsområder gennem en medledende tilgang, der skaber gode betingelser for, at de kan lykkes i deres job.
- Være med til at opbygge et tæt og tillidsfuldt samarbejde i chefgruppen, hvor fælles retning og koordinering skal prioriteres – særligt i forhold til at skabe en meningsfuld og sammenhængende elevoplevelse med CX-add-ons som en naturlig del af hverdagen.
- Videreføre og forankre vores brandstrategi på tværs af EUD, EUX, HTX og efteruddannelse.
- Tage ansvar for tiltrækningen af nye elever og kursister og sikre, at Techcollege fremstår professionelt i kommunikationen og elev/kursistrejsen – både internt og eksternt.
- Udvikle og styrke det digitale kommunikationslandskab.
- Understøtte teamets projektleder og arbejdsgruppe i det igangværende arbejde med ny hjemmeside, bl.a. ved at prioritere de nødvendige ressourcer til udviklingen.
- Samarbejde tæt med teamets marketingkoordinator om strategiske initiativer og ressourceallokering.
- Forankre kommunikationsindsatsen i et ude-fra-ind-perspektiv i tæt samarbejde med både ledelse, undervisere og øvrige medarbejdere.
Du refererer direkte til direktøren og spiller en central rolle i dialogen om retning og succeskriterier for Techcolleges kommunikations- og brandingindsats. Du indgår i ledelsesteam med afdelingschefen for Mennesker og Organisation.
Vi leder efter dig, som:
- Har en uddannelsesmæssig baggrund indenfor kommunikation og marketing og erfaring med strategisk kommunikation, markedsføring og branding. Erfaring med området er en fordel, men det centrale for os, er din energi, tilgang og vilje til at lykkedes i jobbet.
- Har stærke samarbejdsevner og kan agere på tværs af fagligheder, målgrupper og organisatoriske niveauer.
- Har stærke lederevner og kan inspirere, sparre med og understøtte organisationen og medarbejderne i deres ansvarsområder – med en medledende tilgang, der skaber motivation og fælles retning.
- Forener kommerciel tænkning og forretningsforståelse med en klar forståelse for målgruppernes behov og adfærd.
- Har stærk fornemmelse for helhedsoplevelsen på tværs af fysiske og digitale kontaktpunkter – og arbejder med CEM/CX som et aktivt greb til at forme elev- og kursistrejsen.
- Har flair for digitalisering og forståelse for data- og AI-drevet markedsføring – og tager initiativ til at understøtte teamet i at udforske nye teknologier og digitale værktøjer
- Har erfaring med at udvikle kanalstrategier og sikre sammenhæng i et digitalt kommunikationslandskab.
- Har et stærkt netværk, som kan bringes i spil i det daglige arbejde.
Bliv en del af Techcollege
På Techcollege bliver du en del af en mangfoldig og dynamisk arbejdsplads, hvor samarbejde, medledelse og udvikling er i højsædet. Hos os får du ikke bare et job – du bliver en del af et fællesskab, hvor der er plads til forskellighed, og hvor vi værdsætter den unikke styrke, som hver kollega bidrager med. Vi har høje ambitioner for både vores medarbejdere, elever og kursister, og vi arbejder målrettet på at sikre faglig og personlig udvikling gennem stærke fællesskaber, som du skal have lyst til at være med til at skabe på tværs af organisationen.
Vi tilbyder bl.a. personaleforening, sportsaktiviteter, kunstforening, adgang til fysioterapi og fleksible rammer i en uformel, ambitiøs og tillidsbaseret arbejdskultur. Derudover kan vi byde ind med:
- En arbejdsplads, der tilstræber mest mulig indflydelse og autonomi i opgaveløsningen, så du kan være med til at skabe de bedste løsninger.
- Et dedikeret team med et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.
- En arbejdsplads, hvor udvikling er en naturlig del af hverdagen – også for dig som leder, og hvor du får både ansvar og frihed til at sikre fremdrift, kvalitet og trivsel i opgaveløsningen.
- Et kreativt og ambitiøst miljø i en organisation i udvikling, hvor der er plads til både det nørdede og det visionære.
Du kan læse med om Techcollege her: Techcollege
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er fast og på fuld tid, og vi leder efter en ny chef for kommunikation og marketing fra den 1. september 2025 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og i henhold til gældende Cirkulære om aftale om ansættelse af chefer ved institutioner for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område af 28. juni 2019.
Arbejdsstedet er Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg, men der må forventes mødeaktivitet både eksternt og på Techcolleges øvrige adresser.
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning, dit CV og andre relevante dokumenter senest onsdag den 18. juni. 2025. Du kan søge stillingen ved at klikke på linket nederst i stillingsopslaget. Når du har uploaded din ansøgning, modtager du en bekræftelsesmail. Vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.
Vi forventer at afholde 1. samtale tirsdag den 24. juni og 2. samtale mandag den 30. juni 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Søren Samuelsen på tlf. 2526 6666 eller partner i Curia Torben Abildgaard på tlf. 4061 7022