Salgsleder til TECHCOLLEGEs praktikcenter

Har du lyst og energi til at arbejde med salgsledelse i erhvervsuddannelserne? Og har du mod på at videreudvikle et dygtigt tværgående salgskorps, så vi kan skabe endnu flere uddannelsesaftaler og uddanne faglært arbejdskraft til fremtiden?

 

Hos TECHCOLLEGE søger vi en salgsleder til praktikcenteret, som i samarbejde med den øvrige ledelse skal realisere skolens mål og strategi. Som salgsleder vil du få til opgave at videreføre den udvikling, slagsteamet er i, samt bidrage til, at TECHOLLEGE øger sin position i markedet.

 

TECHCOLLEGE har til formål at understøtte et lokalt, regionalt og nationalt arbejdsmarked, hvor manglen på faglært arbejdskraft på mange områder er markant. Vores formål er, gennem en målrettet salgsindsats, at opdyrke og understøtte virksomhederne i at indgå uddannelsesaftaler og derigennem uddanne faglært arbejdskraft. Vi har også en tradition for at servicere både lokale, nationale og internationale virksomheder med opkvalificering og kompetenceudvikling af deres medarbejdere – og efteruddannelsesområdet er en strategisk indsats for skolen, og vi ønsker derfor at styrke den salgsstrategiske indsats på netop dette område. 

 

Jobprofil

Som salgsleder bliver din kerneopgave at sikre en fortsat udvikling af det opsøgende arbejde på TECHCOLLEGE med afsæt i skolens strategiske indsatsområder. Salgslederen har en meget bred berøringsflade med alle afdelinger på hele TECHCOLLEGE, og arbejdsopgaverne omfatter både salg af efteruddannelse samt salg af uddannelsesaftaler - altså salg af ydelser. Du bliver en del af ledergruppen i praktikcenteret, der består af to afdelingsledere og en centerchef, som ledelsesmæssigt dækker skolepraktik, uddannelsesaftaler og efteruddannelsesområdet på TECHCOLLEGE. I dit daglige arbejde vil du skulle referere til chefen for Efteruddannelse og Praktikcenter.

 

Dine opgaver vil blandt andet være følgende:

Personprofil

Vi forventer, at:

Vi tilbyder

Attraktive ansættelsesvilkår og et udfordrende job med mange udviklingsmuligheder sammen med engagerede medarbejdere og en dynamisk og ambitiøs ledergruppe på en af landets største erhvervsskoler.

 

Ansættelse

Stillingen som salgsleder er på fuld tid. Din primære arbejdsplads vil være på TECHCOLLEGE Praktikcenter på Teglværket 2, 9400 Nørresundby.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til cirkulære om aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på undervisningsministeriets område. Pensionen udgør pt. 18 %.

 

Tiltrædelse

Stillingen ønskes besat med tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. maj 2020.

Ansættelsessamtaler forventes holdt onsdag den 11. marts 2020. De kandidater, der går videre i ansættelsesforløbet, indkaldes til en personlighedstest med efterfølgende samtale om testresultatet onsdag den 18. marts 2020.

 

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Efteruddannelse og Praktikcenter, Per D. Kristensen, på telefon 2526 6140.

 

Ansøgning

Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Du søger stillingen via vores hjemmeside techcollege.dk under ledige stillinger. Send din ansøgning og dit CV senest den onsdag den 4. marts 2020.

 

 

Vi glæder os til at høre fra dig!