Lærer søges til ZBC10 (10.klasse) i Ringsted

 

ZBC10 i Ringsted er en del af ZBC, der udbyder ungdomsuddannelser i otte byer på Sjælland. Vi er placeret centralt i regionen, og i den sydlige del af Ringsted sammen med HHX, HTX, EUD og EUX: I nærheden findes også STX/MSG, VUC/HF og FGU. Det betyder, at vores elever i dagligdagen er en integreret del af et levende og varieret ungdomsuddannelsesmiljø.

 

På ZBC10 i Ringsted har vi linjer der retter sig mod såvel erhvervsuddannelserne som de gymnasiale uddannelser, og med mottoet: ”ZBC10 – et år, du aldrig glemmer”, søger vi for at give plads til både personlig, social og faglig udvikling, og dermed være et godt alternativ til eksempelvis en efterskole.

 

Vi er et mindre 10. klassesudbud, og derfor søger vi dig, der kan undervise i fagene matematik, dansk og gerne fysik/kemi eller historie, ligesom det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at undervise i valgfag, som f.eks. drama, musik, outdoor, artcraft eller andet.

 

Du skal som person være positiv og rummelig – og en kæmpe god kollega, som vægter teamsamarbejdet på tværs. Vores elever kommer med vidt forskellige forudsætninger og drømme for fremtiden, og det er derfor centralt, at du er omsorgsfuld og relationsorienteret samt vægter elevernes trivsel og muligheder for at lykkes højt. 

 

Tværfaglige forløb og projekter er bærende i undervisningen, og du skal derfor, i et samspil med resten af teamet og de andre uddannelsesområder på ZBC, have lyst til at tænke i anderledes undervisningsformer og elevaktiviteter. Vi er ikke bange for at prøve noget nyt, og sammen skaber vi en fælles rød tråd i den pædagogiske og didaktiske udførelse af undervisningen, hvor den enkelte elevs potentiale udfoldes mest muligt.  

 

Profil

Vi forventer, at du har erfaring med at arbejde med unge i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse.

 

Du har en læreruddannelse og gerne erfaring fra et eller flere fag samt valgfag i 10. klasse, og har lyst og kompetence til at undervise tværfagligt og er både fagligt dygtig og stærk i relationer.

 

Du kan motivere eleverne til at fastholde deres uddannelse, blandt andet gennem fokus på trivsel, feedback og differentieret undervisning, samt er støttende og anerkendende, og har en naturlig interesse i elevernes udvikling.

 

Du er empatisk og rummer forskelligheder, og du er fortrolig med brugen af it og online-medier.

 

Hvad brænder vi for?

På ZBC10 brænder vi for, at vores elever flytter sig både fagligt, socialt og personligt mest muligt, og at de kommer ud med en fornyet tro på sig selv og deres egne evner.

 

Vi tror på den enkelte elevs muligheder og kompetencer, og vil gøre hvad vi kan for at hjælpe dem videre til en ungdomsuddannelse.

 

Derudover er innovation og globalt udsyn en del af læringsforståelsen på ZBC10. Underviserne arbejder målrettet med at udvikle elevernes entreprenante kompetencer og forståelse for andre kulturer. Du skal derfor have interesse for at engagere dig i disse tiltag, herunder deltage i planlægning og gennemførelse af studieture til udlandet.

 

Vi tilbyder et job med:

Du bliver en del af ZBC med de mange fordele, der er forbundet med virksomheden. Vi er over 1.000 medarbejdere, der med hver vores faglighed bidrager til, at vores godt 6.000 elever og kursister dagligt får en god faglig og social oplevelse.

 

Det er en styrke at have kollegaer med forskellige faglige og personlige baggrunde, og derfor vil du opleve, at vi hver dag arbejder for at spille hinanden gode og at samskabelse på tværs af fagligheder er en stor del af vores hverdag og DNA på ZBC. Sammen er vi stærkere.

 

På ZBC10 tilbyder vi dig en arbejdsplads med gode rammer for et levende, innovativt og trygt lærings- og arbejdsmiljø med en åben og ærlig dialog baseret på tillid og respektfuld kommunikation.

 

Vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen og arbejder sammen om at levere undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholder elever.

 

Vi samarbejder lokalt, nationalt og globalt, og er nysgerrige på hinandens undervisning

 

Ansættelse

Stillingen kan være en deltids- eller fuldtidsstilling, alt afhængig af den rette kandidat, og vi glæder os til at byde dig velkommen den 1. august 2025, eller snarest derefter.

 

Ansættelsen finder sted på individuelle ansættelsesvilkår.

 

Ansættelsesområdet er ZBC, og dit primære arbejdssted vil være Ahorn Allé 3-5, 4100 Rinsted.

 

Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.

 

Ansøgning

Har ovenstående vakt din interesse? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser. Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.

 

Vi skal have din ansøgning senest den 24. juni 2025. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.

 

Vi afholder samtaler løbende, men beslutning om ansættelse træffes først efter ansøgningsfristens udløb.

 

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.

 

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:

Maria Glumby, Uddannelsesleder på telefon 25192895 eller på mail magl@zbc.dk.

 

 

Hvem er vi?

ZBC har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte, en omsætning på 710 millioner og adresser i 10 byer på Sjælland. Vi udbyder mere end 40 forskellige erhvervsuddannelser og har 10. klasse, teknisk gymnasium og handelsgymnasium, ligesom vi tilbyder efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den enkelte elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab.

 

Selv om vi er en stor skole, er vores primære mission at bevare bredden i uddannelsestilbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne. Vores skole er også internationalt orienteret, så elever på alle uddannelser har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Vi har samtidig fokus på, hvad ZBC’s arbejde betyder for vores samfund og ikke mindst for vores mange elever, kursister, samarbejdspartnere og virksomheder.

 

ZBC er UNESCO Verdensmålsskole

På ZBC uddanner vi til fremtiden, og vi er stolte over, at ZBC er UNESCO Verdensmålsskole. Med afsæt i et globalt netværk og med et stort fokus på at fremme bæredygtig udvikling globalt, nationalt og lokalt støtter vi vores elever og kursister i at blive reflekterende medborgere. Hver dag arbejder vi på forskelligvis med FN’s 17 verdensmål både i ZBC

 

ZBC

Vær med. Verden er til at forandre.