ZBC søger en struktureret og engageret økonomichef

 

ZBC – uddannelser der forandrer verden

 

ZBC søger en dygtig økonomichef, som kan understøtte skolens kerneopgave og strategiske udvikling.

 

Du vil i stillingen som økonomichef:

 

Om jobbet

Som økonomichef vil du have ansvaret for at understøtte effektiv, sikker og fyldestgørende styring af skolens økonomi med en omsætning på ca. 790 mio. kr.

 

Du vil blive leder og løfte opgaverne sammen med Økonomiafdelingen, som består af et controllerteam og et regnskabsteam, og have personaleansvar for afdelingens 12 kompetente medarbejdere. Du vil referere til ressourcedirektøren og indgå i en chefgruppe med ressourcedirektøren og tre chefer ud over dig.

 

En central opgave for økonomichefen er at sikre en retvisende afrapportering af skolens økonomi til såvel direktion, bestyrelse som Børne- og Undervisningsministeriet, herunder have en tæt dialog med skolens revisor.

 

Som økonomichef vil du have et tæt samarbejde med ressourcedirektøren, ligesom du vil være en vigtig sparringspartner for den samlede direktion i forhold til både den løbende drift og udviklingen af ZBC. Sammen med dine medarbejdere skal du sikre relevant understøttelse og sparring af de andre afdelinger med budgetansvar.

 

Dine hovedopgaver vil derudover være:

 

Din profil

Faglige- og ledelsesmæssige kompetencer

ZBC har brug for en økonomichef, som har en akademisk uddannelse eller tilsvarende inden for økonomi fx cand.merc. eller master.

 

Du har flere års erfaring med effektiv og sikker økonomistyring og regnskabsrapportering fra en tilsvarende stilling i en offentlig organisation - gerne fra andre selvejende uddannelsesinstitutioner – hvor du har skabt gode resultater med en forståelse og evne til at analysere organisationens økonomi og drage relevante konklusioner, som kan understøtte kerneopgaven og strategiske prioriteringer.

 

På ZBC er vi i fuld gang med at automatisere de processer, som egner sig til det, og at optimere data til brug for ledelsesinformation. Der er derfor brug for, at du er velfunderet indenfor IT, hurtigt kan sætte dig ind i nye systemer og stå i spidsen for implementering af IT-værktøjer, herunder RPA, AI og ledelsesværktøjer. Erfaring med Power-BI, Navision stat og Profix vil være en fordel.

 

Det er nødvendigt, at du har ledelseserfaring – både inden for personaleledelse og økonomisk faglig ledelse af medarbejdere. Desuden forventer vi, at du har en lederuddannelse.

 

Personlige kompetencer

Vi søger en økonomichef, som formår at balancere, at tage styring og samtidig har en grundlæggende indstilling til, at de gode løsninger findes i fællesskab med andre. Du kan indgå respektfuldt i samarbejde i en tro på, at vi kan berige hinanden.

 

Det er nødvendigt, at du kan holde overblikket, er struktureret og er god til og tryg ved at uddelegere ansvar til dem, som refererer til dig. I din personaleledelse skal du prioritere at være tilgængelig og nærværende – og arbejde for et tillidsfuldt og motiverende arbejdsmiljø.

 

Derudover vil vi især lægge vægt på følgende kompetencer:

 

Ansættelse

Ansættelsen sker på fuldtid, og vi ser frem til at byde dig velkommen 1. november 2025.

 

Ansættelse og aflønning sker jf. cheflønsaftalen i staten med mulighed for forhandling af sammensætningen af lønnen.

 

Din arbejdsplads er på Troensevej i Næstved, hvor økonomiafdelingen sammen med den øvrige centrale administration holder til frem til 2026. Du må forvente møder på vores andre adresser, hvorfor det er nødvendigt, at du har kørekort og bil til rådighed. I 2026 flytter vi fra vores midlertidige hovedkontor til Ahorn Allé i Ringsted.

 

Der vil ind i mellem være mulighed for at arbejde hjemmefra.

 

 

Ansøgning

Har ovenstående job vakt din interesse? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevant uddannelsesdokumentation. Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.

 

Vi skal have din ansøgning senest den 9. september 2025. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.

 

Der vil være to ansættelsessamtaler. I forbindelse med den anden samtale skal du være indstillet på at udfylde en personprofiltest, og at du vil blive bedt om at reflektere over en case, som beskriver en typisk arbejdssituation.

 

Første ansættelsessamtale afholdes 12. september 2025, og anden ansættelsessamtale afholdes 25. september 2025.

 

 

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Ressourcedirektør Ebbe Udengaard, ebbe@zbc.dk eller tlf. 40 96 27 80, eller:

Partner Carsten Søgaard, MUUSMANN, tlf. 30 30 28 81.

 

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger ved besættelsen af stillingen alene vægt på kvalifikationer og kompetencer. 

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

 

 

Hvem er vi?

ZBC har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte, en omsætning på 710 millioner og adresser i 10 byer på Sjælland. Vi udbyder mere end 40 forskellige erhvervsuddannelser og har 10. klasse, teknisk gymnasium og handelsgymnasium, ligesom vi tilbyder efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den enkelte elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab.

 

Selv om vi er en stor skole, er vores primære mission at bevare bredden i uddannelsestilbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne. Vores skole er også internationalt orienteret, så elever på alle uddannelser har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Vi har samtidig fokus på, hvad ZBC’s arbejde betyder for vores samfund og ikke mindst for vores mange elever, kursister, samarbejdspartnere og virksomheder.

 

ZBC er UNESCO Verdensmålsskole

På ZBC uddanner vi til fremtiden, og vi er stolte over, at ZBC er UNESCO Verdensmålsskole. Med afsæt i et globalt netværk og med et stort fokus på at fremme bæredygtig udvikling globalt, nationalt og lokalt støtter vi vores elever og kursister i at blive reflekterende medborgere. Hver dag arbejder vi på forskelligvis med FN’s 17 verdensmål både i ZBC

 

ZBC

Vær med. Verden er til at forandre.