STU på ZBC i Ringsted søger bager eller kokkeuddannet medarbejder med specialpædagogiske kompetencer

 

STU – særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse - på ZBC i Ringsted er en treårig ungdomsuddannelse, der tilbyder tre forskellige erhvervsfaglige linjer indenfor Food, Håndværk og IT. Elevgruppen på STU består primært af unge mellem 17 og 25 år med autisme, ADHD eller kognitive udfordringer, der ikke kan tage en ordinær uddannelse. Vores elever er typisk velfungerende og har et stort fagligt potentiale.

 

Vi søger snarest muligt en ny kollega til vores Food-linje.

 

Food-linjen arbejder praktisk i bageri og køkken, og rent fagligt har vi fokus på fødevarehåndtering, råvarekendskab, hygiejne og fødevaresikkerhed i et professionelt køkkenmiljø.

 

Formålet med linjen er at gøre eleverne i stand til at håndtere fødevarer i en erhvervsfaglig retning, og dermed give dem så mange kompetencer som muligt, som kan føre til job eller uddannelse.

 

Vi er stolte af tilknytningen til de erhvervsfaglige uddannelser på ZBC, da det giver vores elever en unik mulighed for at indgå i et læringsmiljø der udspiller sig i vores eget professionelle køkken. Hvilket giver os de bedste muligheder for at understøtte de unges potentialer i forhold til videre uddannelse og beskæftigelse.

 

Vi har desuden et stærkt fokus på den enkelte elevs personlige og sociale udvikling, og de inddrages derfor også i aktiviteter som øger deres selvbevidsthed, selvstændighed og muligheder for at indgå i meningsfulde fællesskaber.

 

Med elevernes ønsker og behov i fokus vil der være gode muligheder for at præge det konkrete indhold af disse aktiviteter. Det vil derfor være en fordel, hvis du med dine særlige kvalifikationer og erfaringer ønsker at varetage og udvikle dette område.

 

Vi håber, at du kan genkende dig selv i følgende:

Du har interesse i unge med særlige behov og har lyst til at støtte deres generelle livsmestring

 

Du kan forstå de unges behov og danne stærke berigende relationer med den unge i fokus, og finder glæde ved at lære fra dig og inspirere de unge til at udforske og udfordre sig selv

 

Du kan gå forrest og udstråle afsmittende entusiasme og engagement i det erhvervsfaglige felt, som fagprofessionel rollemodel

 

Du arbejder fagligt seriøst og professionelt med de unge i vores erhvervskøkken – hvor tempo og sværhedsgrad tilpasses den enkelte unge

 

Du skal kunne indgå i et tæt samarbejde med dine kommende kollegaer på Food-linjen, som har henholdsvis bager/konditor- og slagterfaglige kompetencer, da I samarbejder tværfagligt om tilrettelæggelse af de faglige opgaver i hverdagen

 

Du skal have IT-faglige kundskaber, da der skal udarbejdes forløbsplaner løbende.

 

Vi vægter et godt humør højt og har en munter tone i hverdagen.

 

Følgende arbejdsopgaver vil indgå i stillingen:

Det vil være en fordel, hvis du også nærer interesse for aktiviteterne på vores andre erhvervsfaglige linjer.

 

På STU ZBC Ringsted kan vi tilbyde 9 kollegaer, der alle deler en fast forankring i vores faglige profession og omsorgen for de unge. Vi vægter det gode humør højt og har en munter tone i hverdagen – hvilket er vigtigt, da vi på tværs af de tre linjer indgår i et tæt samarbejde.

 

Ansættelse

Ansættelse sker på fuldtid, og vi ser frem til at byde dig velkommen pr. 1. september 2025, eller snarest muligt.

 

Ansættelsen finder sted på individuelle ansættelsesvilkår.

 

Ansættelsesområdet er ZBC, og dit primære arbejdssted vil være Ahorn Allé 3, 4100 Ringsted.

 

Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.

 

Ansøgning

Har ovenstående vakt din interesse? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser. Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.

Vi skal have din ansøgning senest den 11. august 2025. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.

 

Ansættelsessamtaler holdes løbende. Beslutning om ansættelse træffes først efter ansøgningsfristens udløb. 

 

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.

 

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:

Maria Glumby, Uddannelsesleder på tlf. 2519 2895 og mail: magl@zbc.dk eller

Jørgen Sten Jensen, Pædagogisk medarbejder på tlf. 2519 2850 og mail: josj@zbc.dk  

 

 

Hvem er vi?

ZBC har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte, en omsætning på 710 millioner og adresser i 10 byer på Sjælland. Vi udbyder mere end 40 forskellige erhvervsuddannelser og har 10. klasse, teknisk gymnasium og handelsgymnasium, ligesom vi tilbyder efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den enkelte elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab.

 

Selv om vi er en stor skole, er vores primære mission at bevare bredden i uddannelsestilbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne. Vores skole er også internationalt orienteret, så elever på alle uddannelser har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Vi har samtidig fokus på, hvad ZBC’s arbejde betyder for vores samfund og ikke mindst for vores mange elever, kursister, samarbejdspartnere og virksomheder.

 

ZBC er UNESCO Verdensmålsskole

På ZBC uddanner vi til fremtiden, og vi er stolte over, at ZBC er UNESCO Verdensmålsskole. Med afsæt i et globalt netværk og med et stort fokus på at fremme bæredygtig udvikling globalt, nationalt og lokalt støtter vi vores elever og kursister i at blive reflekterende medborgere. Hver dag arbejder vi på forskelligvis med FN’s 17 verdensmål både i ZBC

 

ZBC

Vær med. Verden er til at forandre.