Vi søger dig, som er uddannet indenfor én eller flere af følgende uddannelser; anlægsgartner, struktør, kloakmester eller rørlægger.
Brænder du for dit fag – og vil du være med til at uddanne fremtidens håndværkere?
Så har du nu mulighed for at gøre en forskel for både unge og voksne elever på ZBC.
Din primære opgave bliver at undervise indenfor dit fagområde. Stillingen er på fuld tid med opstart den 1. oktober 2025 og gerne før, hvis det er muligt.
Dine opgaver
Som underviser på ZBC får du en alsidig rolle med fokus på faglighed, praksisnær undervisning og elevtrivsel.
Dine primære opgaver bliver at undervise på vores efteruddannelsesforløb, indgå i undervisningen på grundforløb og hovedforløb afhængigt af planlægning, og bidrage til at skabe et trygt og motiverende læringsmiljø og have en god relation til de studerende, samarbejde med kolleger om planlægning og udvikling af undervisningen samt klæde eleverne på til en fremtid i branchen.
Vi tilpasser opgaverne, hvis du har bredere kompetencer indenfor beslægtede fagområder, ligesom vi er klar til at kompetenceudvikle dig ud fra arbejdsmarkedets efterspørgsel.
Vi forestiller os, at du
- Er faglært indenfor én eller flere af disse områder; anlægsgartner, struktør, rørlægger eller kloakmester.
- Har mindst 5 års erhvervserfaring
- Har lyst til at undervise og være med til at skabe refleksiv læring hos eleverne/kursisterne
- Er nysgerrig og klar på at lære nyt – vi sørger for god oplæring og onboarding
- Trives i samarbejde med kolleger og motiveres af at gøre en forskel for elever
- Arbejder struktureret, har fokus på sikkerhed og formår at formidle faglig viden
- Er omstillingsparat og køber ind på en verden i løbende forandring
Har du ikke en pædagogisk baggrund, tilbyder vi den nødvendige efteruddannelse og hjælper dig godt i gang med rollen som underviser.
Derfor skal du vælge os;
Et job med mening
Din undervisning har direkte betydning for elevernes faglighed, arbejdsmiljø og fremtidige praksis.
En varieret hverdag
Du underviser både unge og voksne – og kombinerer praktisk træning, teori og refleksion.
En stærk arbejdsplads
Du bliver en del af et engageret og fagligt stolt team, hvor vi hjælper hinanden og udvikler os sammen.
Fleksibilitet og skoleferier
Vi tilbyder fleksible rammer og mulighed for ferie i skolens ferieperioder.
Faglig udvikling
Du får adgang til efteruddannelse og løbende kompetenceudvikling.
Du kan se mere om hvad det vil sige at arbejde på ZBC her; Søg dit næste job på ZBC
Ligeledes kan du se, hvad andre undervisere synes om at arbejde på ZBC her; https://www.youtube.com/playlist?list=PL1a6Psf2nY5mfsiY9BdQvhYnHJTz2ucK0
Ansættelse:
Der er tale om en fast stilling på fuldtid, og vi ser frem til at byde dig velkommen den 1. oktober 2025, eller snarest muligt.
Ansættelsesområdet er ZBC, og dit primære tjenestested Slagelse, C.A. Olesenvej 2, 4200 Slagelse.
Ansættelsen finder sted på tjenestemandslignende vilkår, hvilket bl.a. indebærer en pensionsordning på 18%.
Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.
Ansøgning:
Har ovenstående vakt din interesse? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevant uddannelsesdokumentation. Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.
Vi skal have din ansøgning senest søndag den 24. august 2025 kl. 23.59. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.
Vi afholder samtaler onsdag den 27. august i tidsrummet kl. 15-18. Har du ikke mulighed for at komme til samtale der, så skriv gerne dine muligheder frem i ansøgningen.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Mona Lundquist Ryttergaard Pedersen, Områdeleder på e-mail: mspe@zbc.dk eller på tlf. 4133 4755 eller Teamleder Tina Bjerre Haase på tlf. 4172 1144 eller på mail tinh@zbc.dk
Du er også altid velkommen til at komme ud og besøge os og høre mere om stillingen.
Hvem er vi?
ZBC har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte, en omsætning på 710 millioner og adresser i 10 byer på Sjælland. Vi udbyder mere end 40 forskellige erhvervsuddannelser og har 10. klasse, teknisk gymnasium og handelsgymnasium, ligesom vi tilbyder efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den enkelte elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab.
Selv om vi er en stor skole, er vores primære mission at bevare bredden i uddannelsestilbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne. Vores skole er også internationalt orienteret, så elever på alle uddannelser har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Vi har samtidig fokus på, hvad ZBC’s arbejde betyder for vores samfund og ikke mindst for vores mange elever, kursister, samarbejdspartnere og virksomheder.
ZBC er UNESCO Verdensmålsskole
På ZBC uddanner vi til fremtiden, og vi er stolte over, at ZBC er UNESCO Verdensmålsskole. Med afsæt i et globalt netværk og med et stort fokus på at fremme bæredygtig udvikling globalt, nationalt og lokalt støtter vi vores elever og kursister i at blive reflekterende medborgere. Hver dag arbejder vi på forskelligvis med FN’s 17 verdensmål både i ZBC
ZBC
Vær med. Verden er til at forandre.