Driftsmedarbejder til pleje og vedligeholdelse af grønne områder på ZBC i Slagelse

 

Brænder du for at arbejde i det fri og have en aktiv hverdag? Hvis du trives med grønt vedligehold og kan lide at arbejde selvstændigt, såvel som i et team, så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en engageret medarbejder til vedligeholdelse af de grønne områder på vores lokationer på ZBC i Slagelse.

 

Om jobbet

Du bliver en del af vores driftsteam, der står for pleje og vedligeholdelse af skolens udendørsområder.

 

Da du helt sikkert vil møde en masse unge mennesker undervejs i dit arbejde, er det en forudsætning, at du synes, at de er inspirerende og fantastiske, samt at du kan få dem til at shine i selv de mindste succeser.

 

Du skal kunne lide at have mange opgaver i bogen og samtidig kunne styre, hvornår du skal gøre hvad, og det er en kæmpe fordel, hvis du ved noget om maskiner og godt selv kan håndtere småreparationer.

 

Dine opgaver vil blandt andet omfatte

Herudover vil du have en koordinerende rolle i samarbejde med ledelsen i forhold til at rulle den strategiske plan ud for vores grønne områder på ZBC i Slagelse.

 

Du vil også samarbejde med vores Auto- og transportskole i forhold til reparation og vedligeholdelse af vores køretøjer og maskiner til driften.

 

Om dig
Vi forventer, at du:

 

Vi tilbyder

ZBC er en arbejdsplads med en åben, respektfuld og anerkendende omgangstone, hvor vi i tæt dialog mellem ledelse og medarbejdere løbende udvikler os sammen.

 

Du vil her få et job med masser af udviklingsmuligheder både fagligt og personligt samt gode og erfarne kollegaer, der står klar til at hjælpe og give medspil.

 

Du vil få et alsidigt udendørsarbejde i smukke omgivelser, en arbejdsplads med en uformel tone og godt arbejdsmiljø og gode ansættelsesforhold samt løn efter kvalifikationer. Arbejdstiderne er primært fra kl. 07.50 – 15.00, men der er rig mulighed for fleksibilitet for mødetiderne, dog skal de passe ind med det øvrige team og opgaver i driften.

 

Der vil være et tæt samarbejde med ledelsen med ugentlig drift møder og anlægsgartnerteamet.

 

Få et indblik i arbejdslivet på en af ZBC’s mange spændende uddannelser – se videoen her.

 

Ansættelse

Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt, og vi ser frem til at byde dig velkommen den 1. januar 2026, eller snarest muligt herefter.

 

Ansættelsesområde er på ZBC – som udgangspunkt med tjenestested på vores uddannelsessted på Landbrug & Gartnerskolen, C.A. Olesensvej, 4200 Slagelse.

 

Ansættelsen finder sted i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S fælles-overenskomsten) samt Organisationsaftale for landbrugsarbejdere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere mv.(3F).

 

Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.

 

Ansøgning

Har dette vakt din interesse? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser. Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.

 

Vi skal have din ansøgning senest den 23. november 2025. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.

 

Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag den 26. november 2025 fra kl. 15.00.

 

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Ved ansættelse lægger vi alene vægt på kvalifikationer og kompetencer. 

 

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Områdeleder, Mona Lundquist Ryttergaard Pedersen, på tlf.: 4133 4755 eller på e-mail: mspe@zbc.dk.

 

 

 

Hvem er vi?

ZBC har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte, en omsætning på 710 millioner og adresser i 10 byer på Sjælland. Vi udbyder mere end 40 forskellige erhvervsuddannelser og har 10. klasse, teknisk gymnasium og handelsgymnasium, ligesom vi tilbyder efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den enkelte elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab.

 

Selv om vi er en stor skole, er vores primære mission at bevare bredden i uddannelsestilbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne. Vores skole er også internationalt orienteret, så elever på alle uddannelser har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Vi har samtidig fokus på, hvad ZBC’s arbejde betyder for vores samfund og ikke mindst for vores mange elever, kursister, samarbejdspartnere og virksomheder.

 

ZBC er UNESCO Verdensmålsskole

På ZBC uddanner vi til fremtiden, og vi er stolte over, at ZBC er UNESCO Verdensmålsskole. Med afsæt i et globalt netværk og med et stort fokus på at fremme bæredygtig udvikling globalt, nationalt og lokalt støtter vi vores elever og kursister i at blive reflekterende medborgere. Hver dag arbejder vi på forskelligvis med FN’s 17 verdensmål.

 

ZBC

Vær med. Verden er til at forandre.