Har du erfaring med husdyrhold, teknisk snilde og lyst til at arbejde med unge mennesker?
På Slagelse Landbrugsskole søger vi en engageret og alsidig medarbejder, der vil tage ansvar for vores dyredrift, arbejde med unge mennesker i Ungeenheden og bidrage til vedligeholdelse af skolens grønne områder.
Stillingen som dyrepasser er på 18 timer ugentlig, hvis du ønsker flere timer, så du kommer op på 37 timer ugentlig, så har vi opgaver i vores anlægsdrift, som berører pleje, vedligehold og etablering af de grønne områder på ZBC i Slagelse, hvor de resterede 19 timer kan placeres. I anlægsdriften er der kompetente fagfolk til at hjælpe dig med dine opgaver, så du står ikke alene.
Hvis du er bevilliget flexjob og har skånehensyn, hvor du ikke ser jobbet som en udfordring, så er du meget velkommen til at søge stillingen. Skulle din timer på flexjob bevillingen ligge under de 18 timer f.eks. 15 timer, så send os en ansøgning alligevel. Dog er min. 15 timer ugentlig.
Om jobbet
Du får en central rolle i vores økologiske landbrugsdrift, hvor dyrene indgår i undervisningen og som en vigtig del af elevernes læring.
Vi har i dag køer og kaniner, og på sigt ønsker vi at udvide med en mindre økologisk griseproduktion (op til 6 grise) samt 3 får.
Arbejdet kræver både faglighed, struktur og evnen til at samarbejde tæt med skolens lærere og elever – herunder unge, der endnu ikke er i job eller uddannelse.
Dine primære opgaver bliver
- Daglig pasning og pleje af dyr (køer, kaniner, grise og får)
- Sikring af høj dyrevelfærd og overholdelse af økologiske standarder
- Registrering og dokumentation af dyrehold og drift i IT-systemer
- Koordinering og opfølgning med landbrugslærere og øvrige medarbejdere
- Inddragelse af elever i arbejdet og formidling af gode rutiner i pasning og pleje af dyrene
- Vedligehold og reparation af hegn
- Eventuelt pleje og pasning af skolens udearealer: græsslåning, ukrudtsfjernelse og oprydning
Vi fokuserer naturligvis på dine faglige kompetencer, men mennesket bag er det vigtigste for os, da du har med unge mennesker at gøre som har brug for succeser, opløftning og mærke at de er værdifulde. De kompetencer du ikke har, skal du være villig til at lære.
Der vil være weekendarbejde ca. hver 2. - 3. uge samt i skolernes ferieuger, hvor du indgår i pasningen af dyrene, som en del af din samlede arbejdstid.
Det forventes ligeledes at du deltager i events, hvor vi er ude og vise uddannelserne frem og har dyrene med, som f.eks. Åbent Landbrug, Roskilde Dyrskue.
Hvem er du?
Vi søger en medarbejder, der
- Er uddannet dyrepasser, landmand eller har tilsvarende dokumenteret erfaring
- Har særlige kompetencer eller interesse inden for dyr i vores målgruppe
- Gerne har teknisk forståelse for maskiner, vedligeholdelse og reparationer af hegn mv.
- Er struktureret, selvstændig og ansvarsbevidst
- Brænder for økologi, bæredygtighed og dyrevelfærd
Herudover har du lyst og evne til at arbejde med unge mennesker i udvikling.
Du trives i en alsidig hverdag og kan samarbejde med både lærere, elever og unge mennesker fra Ungeenheden
Du har gode IT-kompetencer og kan arbejde systematisk med registrering og koordinering med landbrugslærerne og Ungeenheden.
Vi tilbyder
- Et meningsfuldt job i grønne og levende omgivelser med en masse skønne mennesker og dyr omkring dig
- Et stærkt kollegialt fællesskab med dedikerede undervisere og medarbejdere og en tydelig ledelse der sætter retning
- Mulighed for at præge udviklingen af vores økologiske drift og være med til at løfte Slagelse Landbrugsskole
- Fleksibel arbejdstid – ca. 18 timer ugentligt på dyredriften, med mulighed for flere timer ved opgaver i anlægsdriften svarende til en fuldtidsstilling
- Et miljø, hvor humor, samarbejde og unges læring vægtes højt
Få et indblik i arbejdslivet på en af ZBC’s mange spændende uddannelser – se videoen her.
Ansættelse
Stillingen som dyrepasser er på 18 timer ugentlig, hvis du ønsker flere timer, er der mulighed for at løse opgaver i vores anlægsdrift, så den ugentlige arbejdstid bliver max. 37 timer. Der vil også være mulighed for ansættelse i et fleksjob.
Vi glæder os til at byde dig velkommen 1. januar 2026.
Ansættelsesområde er på ZBC – som udgangspunkt med tjenestested på vores uddannelsessted på Slagelse Landbrugsskole, C.A. Olesensvej 2, 4200 Slagelse.
Ansættelsen finder sted i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S fælles-overenskomsten) samt Organisationsaftale for landbrugsarbejdere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere mv.(3F).
Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.
Ansøgning
Har dette vakt din interesse? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser.
Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.
Vi skal have din ansøgning senest den 11. november 2025. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.
Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag den 17. november 2025 fra kl. 15.00.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Ved ansættelse lægger vi alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Områdeleder, Mona Lundquist Ryttergaard Pedersen, på tlf.: 4133 4755 eller på e-mail: mspe@zbc.dk.
Hvem er vi?
ZBC har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte, en omsætning på 710 millioner og adresser i 10 byer på Sjælland. Vi udbyder mere end 40 forskellige erhvervsuddannelser og har 10. klasse, teknisk gymnasium og handelsgymnasium, ligesom vi tilbyder efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den enkelte elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab.
Selv om vi er en stor skole, er vores primære mission at bevare bredden i uddannelsestilbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne. Vores skole er også internationalt orienteret, så elever på alle uddannelser har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Vi har samtidig fokus på, hvad ZBC’s arbejde betyder for vores samfund og ikke mindst for vores mange elever, kursister, samarbejdspartnere og virksomheder.
ZBC er UNESCO Verdensmålsskole
På ZBC uddanner vi til fremtiden, og vi er stolte over, at ZBC er UNESCO Verdensmålsskole. Med afsæt i et globalt netværk og med et stort fokus på at fremme bæredygtig udvikling globalt, nationalt og lokalt støtter vi vores elever og kursister i at blive reflekterende medborgere. Hver dag arbejder vi på forskelligvis med FN’s 17 verdensmål.
ZBC
Vær med. Verden er til at forandre.