Brænder du for at gøre en forskel for unge, der har brug for lidt ekstra støtte og vejledning? Vil du være med til at skabe trygge rammer, trivsel og udvikling for elever i 10. klasse? – så er det måske dig, vi leder efter til vores ZBC10 i Næstved.
Vi er i rivende udvikling og skal nu udvide vores tilbud til elever, der har behov for en mere inkluderende og støttende hverdag. Derfor søger vi en pædagogisk medarbejder, der kan være med til at skabe et stærkt og omsorgsfuldt fællesskab, hvor alle elever får mulighed for at lykkes – både socialt, personligt og fagligt.
Hos ZBC10 arbejder vi med unge i alderen 15–18 år, som befinder sig i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Du vil blive en del af et engageret team, hvor vi samarbejder tæt på tværs af faggrænser og kompetencer for at sikre, at alle elever oplever en meningsfuld og sammenhængende skoledag.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Støtte elever med særlige behov i deres daglige skoleliv, bidrage til at skabe struktur, ro og trivsel i klassen og på fællesarealer.
Derudover skal det være din opgave at indgå aktivt i planlægning og gennemførelse af aktiviteter, der styrker fællesskab og sociale kompetencer, samt samarbejde tæt med lærere, vejledere og forældre omkring elevernes trivsel og udvikling.
Dertil skal du være en tydelig og stabil voksen, der møder de unge med empati, respekt og humor.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent
- Har erfaring med eller interesse for arbejdet med unge med særlige behov, og gerne har kendskab til målgruppen 15–18-år.
- Er god til at skabe relationer og kan bevare roen i en omskiftelig hverdag
- Er anerkendende, tålmodig og motiveret for at hjælpe unge videre i livet
- Trives i et team, hvor vi løfter i flok og støtter hinanden i hverdagen
Vi tilbyder:
- Et spændende job, hvor du kan gøre en reel forskel for unge mennesker, med en hverdag præget af samarbejde, humor og engagement
- Et team med gode kolleger, der står klar til at hjælpe og sparre.
- Mulighed for faglig udvikling og indflydelse på, hvordan vi sammen udvikler vores inklusionstilbud
Du bliver en del af ZBC, som er en stor og mangfoldig organisation med over 1.000 medarbejdere. Vi vægter fællesskab, udvikling og samskabelse højt – og du vil opleve, at vi arbejder sammen for at skabe de bedste rammer for både elever og medarbejdere.
På ZBC10 tilbyder vi en arbejdsplads med gode rammer for et levende, innovativt og trygt læringsmiljø. Vi tror på åbenhed, ærlighed og tillid – og vi er der for hinanden i en travl og meningsfuld hverdag.
Ansættelse
Ansættelse sker på fuldtid, og vi ser frem til at byde dig velkommen pr. 1. januar 2026, eller hurtigst muligt derefter.
Ansættelsen finder sted på individuelle ansættelsesvilkår.
Ansættelsesområdet er ZBC, og dit primære arbejdssted vil være Handelsskolevej 3, 4700 Næstved.
Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.
Ansøgning
Har ovenstående vakt din interesse? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser. Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.
Vi skal have din ansøgning senest d. 11. december 2025. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.
Vi opfordrer interesserede til at besøge os til en rundvisning og en uformel snak – kontakt os endelig for at aftale nærmere.
Ansættelsessamtaler holdes løbende. Beslutning om ansættelse træffes først efter ansøgningsfristens udløb.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Ditte Maria Aagaard, Områdeleder på tlf 41 72 13 29 eller mail: dmaa@zbc.dk
Hvem er vi?
ZBC har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte, en omsætning på 710 millioner og adresser i 10 byer på Sjælland. Vi udbyder mere end 40 forskellige erhvervsuddannelser og har 10. klasse, teknisk gymnasium og handelsgymnasium, ligesom vi tilbyder efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den enkelte elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab.
Selv om vi er en stor skole, er vores primære mission at bevare bredden i uddannelsestilbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne. Vores skole er også internationalt orienteret, så elever på alle uddannelser har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Vi har samtidig fokus på, hvad ZBC’s arbejde betyder for vores samfund og ikke mindst for vores mange elever, kursister, samarbejdspartnere og virksomheder.
ZBC er UNESCO Verdensmålsskole
På ZBC uddanner vi til fremtiden, og vi er stolte over, at ZBC er UNESCO Verdensmålsskole. Med afsæt i et globalt netværk og med et stort fokus på at fremme bæredygtig udvikling globalt, nationalt og lokalt, støtter vi vores elever og kursister i at blive reflekterende medborgere. Hver dag arbejder vi på forskelligvis med FN’s 17 verdensmål.
ZBC
Vær med. Verden er til at forandre.