SOSU ZBC i Holbæk søger underviser til dansk og samfundsfag

 

På SOSU skolen i Holbæk arbejder vi hver dag for at skabe de bedste rammer for unge og voksne på vej ind i en meningsfuld karriere. Nu søger vi dig, der vil være en del af dette vigtige arbejde.

 

Har du lyst til at arbejde både med unge elever og med voksne? Brænder du for formidling, facilitering og klasserumsledelse? Ønsker du at gøre en forskel for uddannelsessøgende – og blive en del af et stærkt kollegialt fællesskab med høj faglighed, humor og frihed under ansvar?

 

Så er det måske dig, vi søger til vores afdeling i Holbæk.

 

Om stillingen

Vi søger en engageret og innovativ underviser, der kan facilitere læring og skabe tydelige rammer i undervisningen. Du skal kunne engagere og motivere både unge og voksne elever, og samtidig skabe et trygt læringsmiljø, hvor eleverne føler sig set, hørt og mødt med respekt — uanset baggrund og behov.

 

Din primære opgave bliver at undervise i dansk og samfundsfag op til og med C-niveau. Undervisningen foregår på både Grundforløb 1 og 2 samt på hovedforløbet rettet mod SOSU-uddannelserne og uddannelsen til pædagogiske assistent.

 

Du vil desuden indgå i brobygnings- og introduktionsforløb for folkeskoleelever, hvor du er med til at vække deres interesse for erhvervsuddannelserne, og sikre en god overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelse.

 

Afhængigt af dine kompetencer kan der også indgå undervisningsopgaver inden for de pædagogiske fagområder eller engelsk.

 

Undervisningen er i høj grad baseret på digitale læringspakker, og du skal derfor være komfortabel med at anvende og videreudvikle digitale undervisningsformer. Du bliver en del af et fagligt team, hvor samarbejde, sparring og fælles planlægning er en naturlig del af hverdagen.

 

Dine opgaver vil blandt andet være:

 

Vi forventer at du:

 

Vi tilbyder en arbejdsplads præget af høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab. Du bliver en del af et kompetent team, der tager godt imod dig, arbejder tæt sammen og sparrer i hverdagen.

 

Hos os får du en meningsfuld hverdag, hvor du gør en reel forskel for vores elever. Du får indflydelse på udviklingen af både fag og undervisningspraksis samt en arbejdsplads med tillid, trivsel og udvikling som centrale værdier.

 

Få et indblik i arbejdslivet på en af ZBC’s mange spændende uddannelser – se videoen her.

 

Ansættelse:

Stillingen er i gennemsnit en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge, og vi glæder os til at byde dig velkommen den 1. januar 2026 eller snarest muligt.

 

Ansættelsesområdet er hele ZBC, men du vil have primært tjenestested på Slotshaven 3, 4300 Holbæk.

 

Ansættelsen sker i henhold til gældende Cirkulære om Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation (LC) og Centralorganisationen af 2010 samt tilhørende organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social – og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler).

 

Afhængig af anciennitet vil månedslønnen være mellem kr. 31.909,04 – 37.206,32.

 

Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en evt. ansættelse.

 

Ansøgning:

Har ovenstående vakt din interesse? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, en ultrakort videopræsentation af dig selv, CV samt relevante uddannelsesbeviser. Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.

 

Ansøgningsfrist d. 15. december 2025. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.

 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 18-19/12 2025.

 

Vi opfordrer alle kvalificerede og interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:

Uddannelsesleder, Lizette Høgh på lhoe@zbc.dk eller telefon 31935684 eller

Uddannelseschef, Susanne Marstal på suma@zbc.dk eller telefon 61984340

 

 

Hvem er vi?

ZBC har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte, en omsætning på 710 millioner og adresser i 10 byer på Sjælland. Vi udbyder mere end 40 forskellige erhvervsuddannelser og har 10. klasse, teknisk gymnasium og handelsgymnasium, ligesom vi tilbyder efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den enkelte elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab.

 

Selv om vi er en stor skole, er vores primære mission at bevare bredden i uddannelsestilbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne. Vores skole er også internationalt orienteret, så elever på alle uddannelser har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Vi har samtidig fokus på, hvad ZBC’s arbejde betyder for vores samfund og ikke mindst for vores mange elever, kursister, samarbejdspartnere og virksomheder.

 

ZBC er UNESCO Verdensmålsskole

På ZBC uddanner vi til fremtiden, og vi er stolte over, at ZBC er UNESCO Verdensmålsskole. Med afsæt i et globalt netværk og med et stort fokus på at fremme bæredygtig udvikling globalt, nationalt og lokalt støtter vi vores elever og kursister i at blive reflekterende medborgere. Hver dag arbejder vi på forskelligvis med FN’s 17 verdensmål både i ZBC

 

ZBC

Vær med. Verden er til at forandre.