Er du klar til at gøre en forskel i den industrielle sektor?
På ZBC i Slagelse søger vi en engageret underviser med baggrund som smed, industriteknikker, vvs, personvognsmekaniker eller automatiktekniker.
Om jobbet
Du kommer til at undervise og vejlede elever på Grundforløb 1 for industri, hvor unge fra 9. og 10. klasse eller efterskole introduceres til forskellige uddannelsesretninger inden for industrien.
Du vil samarbejde tæt med andre undervisere for at skabe en god og lærerig undervisningsoplevelse.
Hvem er du?
- Du er udlært indenfor smed, industriteknikker, vvs, personvognsmekaniker eller automatiktekniker.
- Du har minimum 2 års relevant erhvervserfaring
- Du er passioneret omkring at formidle viden og inspirere fremtidens industrieksperter
- Du forstår vigtigheden af virkelighedsnær undervisning
- Du er nysgerrig og motiveret for faglig udvikling og forstår de unges perspektiv
Du tør tænke nyt og tværfagligt, og ser undervisning som en mulighed for at gøre en forskel.
Hvis du har gennemført en pædagogisk uddannelse på diplomniveau og har almene kompetencer svarende til niveauet i den erhvervsgymnasiale fagrække, er det et plus, men det er ikke et krav. I så fald sørger vi for, at du får den nødvendige pædagogiske efteruddannelse, så du kan matche de undervisningsmæssige krav, der stilles til en underviser.
Hvad tilbyder vi?
- En central rolle i at uddanne og motivere næste generation inden for industrien
- Et dynamisk arbejdsmiljø med varierede opgaver i både teoretisk og praktisk undervisning
- En arbejdsplads med fokus på professionalisme, pædagogik og innovation
- Mulighed for at påvirke og udvikle uddannelsesforløb
Dine primære opgaver:
- Facilitere elevernes skolepraktik og sikre praktisk læring, der afspejler virkelige arbejdsforhold
- Forberede eleverne grundigt til deres videre uddannelsesvalg
- Bidrage aktivt til fagets udvikling
Ansættelse
Der er tale om en tidsbegrænset fuldtidsstilling på 6 måneder med mulighed for forlængelse eller fastansættelse. Vi glæder os til at byde dig velkommen den 1. august 2026.
Ansættelsesområdet er ZBC, og dit primære arbejdssted ZBC, Bredahlsgade 1, 4200 Slagelse.
Ansættelsen finder sted i henhold til Cirkulære af 16. juni 2021 om løn- og ansættelsesvilkår for timelærere ved institutioner, der udbyder merkantile eller tekniske erhvervsuddannelser (erhvervsskoler mv.) med virkning fra 30. juni 2021, hvilket bl.a. indebærer en pensionsordning på 18%.
Ved en eventuel fastansættelse vil ansættelsen finder sted på tjenestemandslignende vilkår, hvilket bl.a. indebærer en pensionsordning på 18%.
Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.
Ansøgning
Er dette job noget for dig og har det vakt din interesse? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser. Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.
Ansøgningsfristen er 28. maj 2026. Ansøgninger modtages ikke efter fristens udløb.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler. Beslutning om ansættelse træffes efter ansøgningsfristens udløb.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Benjamin Rasmussen, Uddannelsesleder, på ☎ 31935632 eller ✉️ Bera@zbc.dk.
Du kan læse mere om ZBC og vores uddannelser på www.zbc.dk.
Hvem er vi
Hos ZBC får du over 1.000 kolleger. Vi har et af Danmarks bredeste udbud af erhvervsuddannelser, HHX, HTX og 10. klasse. Vi har over 6.000 årselever og skoler i 8 byer på tværs af Sjælland.
Hos ZBC har vi et stort udvalg af kurser og efteruddannelse til erhvervslivet. Vi er kendetegnet på høj kvalitet og et nært samarbejde med det erhvervsliv, som vi uddanner til.
Bliv klogere på zbc.dk og kurser.zbc.dk og følg os på;
LinkedIn,
Facebook,
Instagram og
YouTube.