Er du sygeplejerske – og har du lyst til at uddanne fremtidens velfærdsprofessionelle?
På SOSU i Holbæk uddanner vi fremtidens social- og sundhedsassistenter og pædagogiske assistenter. Hver dag arbejder vi for at skabe undervisning, der gør en reel forskel – både fagligt og menneskeligt.
Vi søger nu en underviser med baggrund som sygeplejerske, der har lyst til at bringe sin faglighed, erfaring og nysgerrighed ind i undervisningen og være med til at udvikle fremtidens medarbejdere i sundheds- og velfærdssektoren.
Vi søger ikke nødvendigvis en erfaren underviser. Vi søger et menneske med stærk faglighed, lyst til at udvikle andre og mod på at gøre en forskel for elever med meget forskellige forudsætninger.
Om stillingen
Stillingen er især tilknyttet GF2 og social- og sundhedsassistentuddannelsen, hvor du bliver en del af et engageret undervisningsmiljø med fokus på læring, trivsel og faglig udvikling.
Der vil desuden være undervisningsopgaver på GF1, samt deltagelse i brobygnings- og introduktionsforløb for folkeskoleelever.
Du kommer primært til at undervise i naturfag, sygeplejefaglige fag og almen dannende fag.
Hos os står fagene ikke alene. Vi arbejder med en helhedsorienteret tilgang til undervisning, hvor teori, praksis og profession kobles tæt sammen. Målet er at eleverne oplever undervisningen som relevant, meningsfuld og anvendelig i relation til den virkelighed, de møder i praksis.
Vi søger derfor en underviser, der kan omsætte sin sygeplejefaglige erfaring til engagerende læring, og hjælpe eleverne med at skabe sammenhæng mellem teori, praksis og professionel identitet.
Vi underviser både unge og voksne elever med forskellige faglige, personlige og sociale forudsætninger. Derfor er det vigtigt, at du kan skabe tydelige og motiverende læringsrum med struktur, retning og plads til forskellighed – og har lyst til at flytte eleverne fagligt, uanset hvor de starter.
Undervisningen er varieret og digitalt understøttet, og vi forventer, at du har lyst til at udvikle undervisningsformer og didaktiske greb, der understøtter elevernes læring og motivation.
Det bliver du en vigtig del af
- Undervisning i naturfag, sygeplejefaglige fag og almen dannende fag.
- At skabe sammenhæng mellem teori, praksis og profession.
- At udvikle elevernes faglige, personlige og professionelle kompetencer.
- At deltage i brobygnings- og introduktionsforløb for folkeskoleelever.
- At bidrage til udviklingen af undervisning, læringsmiljøer og didaktiske tilgange.
- At samarbejde tæt med kolleger, oplæringssteder og øvrige samarbejdspartnere.
- At understøtte elevernes trivsel, læring og udvikling – både som underviser og kontaktlærer.
Vi tror, du lykkes godt hos os, hvis du...
Motiveres af at flytte elever fagligt – uanset deres udgangspunkt, og har stærke samarbejds- og kommunikationskompetencer og trives i tæt dialog med elever, kolleger og samarbejdspartnere.
Kan skabe tillid, motivation og engagement hos elever med forskellige forudsætninger.
Er autentisk, tydelig og kan fungere som en professionel rollemodel, og har mod til at afprøve nye didaktiske greb, tænke innovativt og justere undervisningen, når elevernes behov kalder på det.
Kan omsætte faglig viden til praksisnær og virkelighedsnær undervisning, og trives i et miljø, hvor samarbejde, sparring og fælles ansvar er en naturlig del af hverdagen.
Faglige kvalifikationer til stillingen
Vi søger en underviser med stærke sygeplejefaglige kompetencer og et solidt fagligt fundament.
Du er uddannet sygeplejerske og har minimum to års relevant erhvervserfaring.
Har du erfaring med undervisning, er det en fordel, men det er ikke et krav.
Hos ZBC SOSU Holbæk tror vi på, at gode undervisere gør en forskel langt ud over klasseværelset. Derfor søger vi ikke blot en sygeplejerske, men et menneske, der har lyst til at udvikle, motivere og uddanne fremtidens medarbejdere i sundheds- og velfærdssektoren.
Derudover forventes det jævnfør bekendtgørelsen, at du gennemfører en diplom i erhvervspædagogik indenfor 4 år efter ansættelse. Hvis du har gennemført en pædagogisk uddannelse på diplomniveau, og har almene kompetencer svarende til niveauet i den erhvervsgymnasiale fagrække, er det et plus, men det er ikke et krav. I så fald sørger vi for, at du får den nødvendige pædagogiske efteruddannelse, så du kan matche de undervisningsmæssige krav, der stilles til en underviser.
Hos os får du...
- En arbejdsplads med høj faglighed og stærkt kollegialt fællesskab.
- Mulighed for at udvikle undervisning, læringsforløb og didaktik i tæt samarbejde med engagerede kolleger.
- En hverdag, hvor relationer, mening og faglighed går hånd i hånd.
- Stor indflydelse på undervisningens form og indhold.
- Et arbejdsmiljø præget af samarbejde, sparring og fælles ansvar.
- Mulighed for kompetenceudvikling og efteruddannelse.
- En arbejdsplads, hvor du får mulighed for at præge fremtidens social- og sundhedsassistenter.
Ansættelse
Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge, og vi glæder os til at byde dig velkommen d. 1. oktober 2026 eller snarest muligt.
Ansættelsesområdet er ZBC, og du vil som udgangspunkt have tjenestested på Slotshaven 3, 4300 Holbæk.
Ansættelsen vil ske i henhold til gældende Cirkulære af 18.juni 2026 om Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation (LC) og Centralorganisationen af 2010 (CO10), samt tilhørende organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler).
Afhængig af ancienniteten vil månedslønnen være mellem kr. 32.315,28 og kr. 37.680,36.
Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.
Ansøgning
Har ovenstående vakt din interesse? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser. Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.
Vi skal have din ansøgning senest d. 5. august 2026. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.
1. ansættelsessamtale afholdes d. 14 august 2026, og evt. 2. ansættelsessamtale afholdes d. 20 august 2026.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Lizette Høgh, Konstitueret uddannelseschef, på ☎ 3193 5684 eller på ✉️ lhoe@zbc.dk
Hos ZBC får du over 1.000 kolleger. Vi har et af Danmarks bredeste udbud af erhvervsuddannelser, HHX, HTX og 10. klasse. Vi har over 6.000 årselever og skoler i 8 byer på tværs af Sjælland.
Hos ZBC har vi et stort udvalg af kurser og efteruddannelse til erhvervslivet. Vi er kendetegnet på høj kvalitet og et nært samarbejde med det erhvervsliv, som vi uddanner til.
Bliv klogere på zbc.dk og kurser.zbc.dk og følg os på LinkedIn, Facebook, Instagram og YouTube.