
Vi søger en studentermedhjælper til Studieservice på Zealand Erhvervsakademi, som kan hjælpe med alsidige administrative opgaver og lettere sagsbehandling.
Du vil indgå i team Studieforløb og Eksamen, hvor du vil få en vigtig rolle i bl.a. at understøtte vores efteruddannelsesaktiviteter i form af drift- og administrationsopgaver.
Team Studieforløb og Eksamen består af 11 medarbejdere, der administrerer alle Zealands uddannelser på både efteruddannelse- og fuldtidsuddannelserne. Teamets opgaver består bl.a. af planlægning og afvikling af eksamener, bestilling af forplejning, skema- og lokalebooking, kontakt til studerende/kursister samt lettere sagsbehandling af studentersager.
Som studentermedhjælper i Team Studieforløb og Eksamen vil du ligeledes stifte bekendtskab med diverse administrative IT-systemer. Vi søger en studentermedhjælper, som ikke er bange for at gå til nye opgaver og som er nysgerrig på at lære nye ting og være med til at løse teamets opgaver.
For stillingen gælder at opgaverne er alsidige, men du vil blandt andet skulle:
- Besvare henvendelser på mail og telefon
- Booke lokaler og forplejning til undervisning i vores IT-systemer
- Løse diverse administrative opgaver i teamet.
- Ajourføring af studieforløb og afvikling af eksamener i esas
- Opdatering af eksamensoversigter i Excel
- Udarbejdelse af eksamensplaner i Word
- Oprettelse af undervisningsrum på vores læringsplatform Moodle
- Opdatering af vores interne brevskabelonsystem Templafy
Arbejdsopgaverne kan variere meget fra uge til uge, og det er derfor vigtigt, at du er komfortabel med at blive kastet ud i forskellige arbejdsopgaver, i tæt dialog med en fast kontaktperson i Team Studieforløb og Eksamen.
Dine kvalifikationer:
- Du er studerende på en videregående uddannelse, gerne med mindst to år tilbage.
- Du arbejder struktureret og detaljeret
- Du er serviceminded og mødestabil
- Du har lyst til at arbejde med administration samt tale med studerende og kursister
- Du har let ved at sætte dig ind i it-systemer
- Du er selvstændig og kan tage initiativ
- Du er smilende, glad og møder ind med ja-hatten på
- Du bidrager altid positivt i nye arbejdssammenhænge
Du behøver ikke at være ekspert, vi skal nok stå for oplæring.
Vi tilbyder:
En arbejdsplads, hvor du vil opleve frihed under ansvar og et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor dine interesser også imødekommes. Vi lægger vægt på en blanding af høj faglighed, en uformel omgangstone, og at man løfter i flok. Du bliver en del et dynamisk fællesskab, hvor der arbejdes på tværs, og der er højt til loftet. Du får mulighed for at skabe et godt netværk blandt dygtige, kompetente og erfarne kolleger, der alle brænder for at lavere en god service og for at levere vejledning af høj kvalitet. Samtidig får du også mulighed for at arbejde både studerende og kursister, hvor du kan være med til at gøre en forskel.
Praktiske oplysninger:
Det er en forudsætning for ansættelse, at du er indskrevet som studerende ved en videregående uddannelse.
Du bliver ansat som studentermedhjælper efter fællesoverenskomsten mellem Offentligt Ansattes Organisationer og Finansministeriet og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. i staten. Vi stiller krav om studieaktivitet under ansættelsen som studentermedhjælper.
Ansøgning med CV, studieblad/karakterudskrift, samt anden relevant dokumentation sendes elektronisk via siden her. Klik på knappen ”Søg jobbet” nederst på siden for at ansøge om jobbet.
Ansøgningen skal være os i hænde senest 5. oktober 2025, vi afholder løbende samtaler. Tiltrædelse: 1. november 2025 men meget gerne før.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Faglig koordinator Kristina Maradi mail: krma@zealand.dk, tlf.: 50762832 eller leder for Studieforløb og Eksamen, Kathrine Christoffersen mail: kach@zealand.dk: tlf.: 50762828.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset baggrund til at søge vores ledige stillinger.
Bliv en del af Zealand
På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet, med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.
Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner og former ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet.
Vi bor i 6 byer i Region Sjælland og vi arbejder målrettet på, at vores studerende som professionelle praktikere bidrager til vækst i de virksomheder, de får job i. Læs mere på Zealand.dk