
Vil du være med til at forme fremtidens bygningskonstruktører?
Brænder du for dit fag – og for at give din viden videre? Trives du i et miljø, hvor nysgerrighed, faglig fordybelse og tæt samarbejde er en naturlig del af hverdagen? Så er du måske vores nye kollega.
Hvem er du?
Du er bygningskonstruktør, arkitekt eller ingeniør med stor faglig stolthed – og en naturlig lyst til at videregive din viden. Du motiveres af at se andre lykkes, og du værdsætter en kultur med frihed, fleksibilitet og faglig udvikling. Du har et mindset præget af nysgerrighed, refleksion og samarbejde – og du trives med en varieret hverdag.
Jobbet
Som underviser bliver du ansat i et adjunktur med henblik på over tid at overgå til lektor. Det betyder, at du får et struktureret og understøttet udviklingsforløb, hvor du opkvalificeres i pædagogik, didaktik, forskning og udvikling samt undervisningspraksis – uanset om du har undervisningserfaring eller er ny i faget.
Vi søger undervisere til både Næstved og Nykøbing F, og ansættelsessted vil blive aftalt i forbindelse med ansættelsen.
Stillingen indebærer undervisning på tværs af begge lokationer, og du får en varieret og dynamisk hverdag i tæt samspil med to stærke studiemiljøer. Vi tilrettelægger din arbejdsdag med respekt for transport, skemaplanlægning og work-life balance.
Du får stor frihed til at forme undervisningen, udforske nye metoder og deltage i udviklings- og forskningsaktiviteter, som styrker både dig og uddannelsen.
Fagområderne tæller bl.a. konstruktioner, projektstyring, BIM, energi og installationer og statik.
Du har lyst til at:
• undervise i et eller flere af vores fagområder
• skabe et trygt, motiverende og praksisnært læringsmiljø
• bringe dine erfaringer fra branchen i spil i undervisningen
• udforske nye teknologier, metoder og digitale værktøjer
• arbejde tæt sammen med kolleger og bidrage til uddannelsens udvikling
• være en del af en adjunktvej med henblik på lektoropnåelse
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
• er fagligt stærk inden for bygningskonstruktion
• har praktisk erfaring fra branchen
• er god til at kommunikere og skabe gode relationer
• er nysgerrig, åben og reflekteret
• har lyst til – eller erfaring med – undervisning
• trives med fleksibilitet og undervisning på flere lokationer
Vi tilbyder
• ansættelse i adjunktur med tydelig og struktureret vej ind i lektor
• fleksible arbejdstider og stærk work-life balance
• tid og rum til faglig fordybelse og udvikling
• deltagelse i udviklings- og forskningsprojekter
• et engageret, kreativt og imødekommende fagmiljø
• en dynamisk hverdag på tværs af Næstved og Nykøbing F
• attraktiv pensionsordning
Praktiske oplysninger
Vi tilbyder ansættelse som adjunkt på fuld eller deltid med plan for lektorkvalificering frem mod lektorbedømmelse inden for 4 år. Hvis du allerede har en positiv lektorbedømmelse inden for området, sker ansættelse som lektor.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst med Finansministeriet samt stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Er du lektorbedømt eller har fået merit efter 2003 – Stillingsstrukturen, er det muligt at vedlægge en anmodning om lektorbedømmelse jf. bekendtgørelsen nr. 673 af 13. maj 2020 om lektorkvalificering.
Arbejdsstedet er Zealand – Sjællands Erhvervsakademi, Femøvej 3, Næstved eller Bispegade 5, Nykøbing Falster, der kan forekomme undervisning på vores øvrige adresser.
Ansøgning med CV, kopi af eksamensbeviser og anden relevant dokumentation sendes elektronisk via linket nederst på siden. Vi ønsker stillingen besat 1. marts 2026. Ansøgningen skal være os i hænde senest den 11. januar. Vi afholder samtaler løbende dog senest i uge 3.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset baggrund til at søge vores ledige stillinger.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte studieleder Kim Kirsborg på telefon 5076 2839 eller mail: kibe@zealand.dk
Bliv en del af Zealand
På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet, med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.
Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner og former ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet.
Vi bor i 6 byer i Region Sjælland. Læs mere på Zealand.dk