Zealand - Sjællands Erhvervsakademi er en organisation i en rivende udvikling, og vi søger derfor en konsulent til ansættelse i Studieservice, hvis kerneopgave er administration og vejledning af vores studerende.
Du vil få en bærende rolle i en række koordineringsopgaver fx vedr. Zealands strategi, den igangværende implementering af uddannelsesreform samt forestå ledelsesbetjening i den daglige drift såvel som i udviklingsopgaver på tværs af Studieservice’ 3 afdelinger: Indskrivning og Frontservice, Studieliv og Karriere samt Studieforløb og Eksamen.
Om stillingen
Som konsulent vil du være en central figur i at understøtte ledelsen af Studieservice og koordinering af mål og opgaver på tværs. Vi er i fuld gang med at udvikle og harmonisere arbejdsgange, automatisere og integrere AI, implementere nye digitale systemer og nye faglige standarder og meget af det vil du spille en rolle i.
Hertil kommer klassiske konsulentopgaver som at udarbejde og vedligeholde tekst til intranet, notater og præsentationer, at være medskaber af uddannelsesanalyser samt at sikre velforberedte dagsordener og referater.
Vi søger en konsulent, der har procesforståelse, analytiske og kommunikative evner og som får energi af at indgå i mange samarbejdsrelationer.
Du vil referere til Studiechefen, og få bred kontakt ud i organisationen. Samtidig arbejder du tæt sammen med ledergruppen, som er erfaren og godt sammentømret.
Om dig
Du skal have et stort drive og kunne arbejde selvstændigt med en bred vifte af opgaver, så det er vigtigt, at du kan holde overblik i mange sideløbende opgaver. Det indebærer bl.a., at du kan lide at være detaljeorienteret, proaktiv og tænke flere skridt frem, så du kan understøtte fremgang i projekter og har gennemslagskraft til at få andre til at levere til deadlines
Du skal have gode samarbejdsevner, som gør dig i stand til at koordinere effektivt med partnere både indenfor og udenfor organisationen på flere niveauer. Derfor er det væsentligt, at du formår at opbygge tillid og kan håndtere fortrolige oplysninger med stor integritet
Du skal have (uddannelses)politisk forståelse, og det er afgørende, at du arbejder strategisk og struktureret, og at du trives med at arbejde med korte deadlines og i et miljø, hvor der nogle gange skal handles hurtigt.
Du kommunikerer målgruppefokuseret og præcist og forstår let sammenhænge mellem systemer
Du har en relevant akademisk baggrund, og kan både være relativt nyuddannet eller have nogle års erfaring.
Praktiske oplysninger
Ansættelse sker på fuldtid med tiltrædelse 1. marts 2026 eller snarest muligt derefter.
Der ydes løn i henhold til gældende overenskomst med Finansministeriet og en række AC-organisationer for akademikere i staten (AC-overenskomsten).
Arbejdsstedet er primært Zealands hovedadresse på Lyngvej 21 i Køge, med mødeaktivitet på alle vores afdelinger.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Studiechef Mia Mørkeby Johnsen på telefon 5076 26 02 eller mail til mimj@zealand.dk
Ansøgning, CV, kopi af eksamensbeviser samt anden relevant dokumentation sendes elektronisk via linket nedenfor. Søg allerede i dag eller senest den 13. januar 2026. Ansættelsessamtaler afholdes den 19. januar med forventeligt 2. runde samtaler den 22-23. januar 2026.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge vores ledige stillinger.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Bliv en del af Zealand
På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet, med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.
Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner og former ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet.
Zealand har afdelinger i 6 byer i Region Sjælland. Læs mere på zealand.dk