Er du vores nye studieleder?

Vi søger studieleder til vores IT-uddannelser i Roskilde og Næstved.

 

I Zealand uddanner vi til en række IT-professioner, herunder Datamatiker, Økonomi og IT, Cybersikkerhed og Web Development. Vi er på udkig efter en energisk og udviklingsorienteret leder, der har mod på at lede et stærkt fagligt miljø, at gøre en forskel for vores studerende og levere professionelle og reflekterede praktikere inden for IT til sjællandske virksomheder.

 

Som studieleder med base i Roskilde indgår du i Zealands IT & Ledelsesprogram. Du vil blive en del af en ledergruppe, blandt andet bestående af programchefer og studieledere. Du kommer til at indgå i samarbejder på tværs af afdelinger og faglige miljøer omkring kvalitetsudvikling, ressourcestyring og uddannelsesudvikling i Region Sjælland.

 

Du vil som udgangspunkt have personaleansvar for ca. 20 medarbejdere og indgå i et stærkt og velfungerende team. Du får mulighed for at præge udviklingen af Zealands IT–uddannelser – og sikre, at erhvervsakademiets undervisere også fremover har et stærkt udviklings- og erhvervsfokus.

 

I samarbejde med programchef studieadministration, undervisere og studerende skal du sikre en kvalitetsbaseret udvikling af vores IT-uddannelser, samt en stabil daglig planlægning og drift. Se vores video her.

 

Dine arbejdsopgaver indebærer at:

 

• facilitere udvikling af uddannelsernes vidensgrundlag

• have ansvar for undervisernes kompetenceudviklingsplaner - herunder bl.a. MUS og adjunktforløb

• prioritere, fordele og løbende følge op på underviserressourcer

• sikre erhvervslivsinddragelse og internationalisering i uddannelsesindhold

• kvalitetssikre uddannelsernes faglige og pædagogiske niveau og de studerendes læring

• deltage i tværgående Zealand-udvalg og netværk

• have ansvar for delbudgetter og økonomistyring

• supportere aktiviteter i relation til efter- og videreuddannelse.

 

Din profil

 

Du er kandidat eller har en masteruddannelse, har erfaring med uddannelsesledelse samt faglig og pædagogisk udvikling. Vi ser gerne, at du har kendskab til efter- og videreuddannelsessystemet, og det er desuden en fordel, hvis du har kendskab til uddannelsessektoren.

 

Du skal have en baggrund i IT-verdenen.

 

Vi søger en studieleder, som er:

 

• udadvendt i en professionel sammenhæng og evner at skabe en motiverende og professionel dialog

• i besiddelse af gode strategiske og analytiske evner

• effektiv og systematisk i din opgaveløsning samt i din opfølgning

• i stand til at arbejde selvstændigt og samarbejde om fælles løsninger

• kvalitetsbevidst – arbejder systematisk med kvalitet og kvalitetsopfølgning

• indstillet på en foranderlig hverdag

• erfaring i at styre projekter.

 

Praktiske oplysninger

 

Ansættelsen er på fuldtid og sker i henhold til gældende overenskomst. Der ydes løn efter kvalifikationer i henhold til chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelse- og Forskningsministeriets område. Din arbejdstid er 37 timer ugentligt, og som leder uden øverst arbejdstid

 

Arbejdsstedet er Zealand – Sjællands Erhvervsakademi, Maglegårdsvej 2, 4000 Roskilde, men du skal forvente rejser mellem de forskellige lokationer i hverdagen.

 

Ansøgningsfrist og samtaler

 

Send din ansøgning med cv, kopi af uddannelsesbevis samt anden relevant dokumentation via linket nedenfor. Vi ønsker stillingen besat senest den 15. maj 2026. Søg allerede i dag og senest den 26. januar 2026.

Vi forventer at afholde 1. samtale 24. og 25. februar 2026.

 

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte programchef Jørgen Heramb på tlf. 5076 2623 eller mail johe@zealand.dk.

 

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset personlig baggrund, til at søge vores ledige stillinger.

 

Bliv en del af Zealand

 

På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.

Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner og former ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet.

Zealand har afdelinger i 6 byer i region Sjælland. Læs mere på Zealand.dk.