
Har du erfaring med at drive uddannelser, hvor faglig kvalitet, trivsel og samarbejde går hånd i hånd? Og har du lyst til at stå i spidsen for både den daglige drift og den strategiske udvikling af vores ledelsesuddannelser – og i øvrigt bidrage til udvikling af Zealands eftervidereuddannelser mere bredt? Så er det måske dig, vi leder efter.
Zealand er en uddannelsesinstitution i Region Sjælland, hvor viden, innovation og virkelighed mødes og omsættes til kompetencer, der gør en reel forskel. Vi uddanner både unge studerende og erfarne fagfolk i et tæt samarbejde med regionens virksomheder.
Studielederen har ansvar for Akademiuddannelsen i ledelse og Diplomuddannelsen i ledelse – begge er deltidsuddannelser. Vi søger derfor en studieleder, der har faglig indsigt i uddannelsernes fagområder og relevant pædagogisk erfaring, der gør, at du kan motivere og sparre med teamets fagligt stærke og engagerede adjunkter og lektorer på et højt fagligt niveau.
Studielederen har også ansvar for opbygning for en salgsstruktur i Zealand på tværs af de tre programmer i samarbejde med salgs- og udviklingskonsulenterne og programcheferne.
Som studieleder indgår du i en ledelsesgruppe på IT og ledelsesprogrammet, der består af en programchef og to øvrige studieledere. Som del af programledelsen er du med til at sætte den strategiske retning for udviklingen af IT og ledelsesuddannelserne i Zealand – og salgsindsatsen bredt i Zealand.
Du får personaleansvaret for adjunkter og lektorer samt en række timelærere/eksterne lektorer, der har deres daglige gang på vores lokationer i Køge, Roskilde, Slagelse, Næstved og Nykøbing F. Herudover består teamet af 3 salgs-og udviklingskonsulenter, som arbejder med salgsindsatsen på tværs af de tre programmer i Zealand.
Din rolle
Som studieleder er du ansvarlig for at skabe faglig kvalitet og trivsel gennem tydelig, tillidsfuld og nærværende ledelse.
Du får blandt andet ansvaret for:
• personaleledelse, herunder kompetenceudvikling af medarbejderne
• uddannelsesbudgetter og økonomistyring
• allokering, prioritering og fordeling af undervisernes opgaver – og systematisk opfølgning
• udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne, herunder deltage i nationale fællesudvalg for de to ledelsesuddannelser
• uddannelsernes udviklings- og forskningsaktiviteter
• udvikling af eftervidereuddannelsesaktiviteter i et bredt samarbejde med Zealands øvrige programchefer (teknisk program og merkantilt program)
• bidrage til et godt samarbejde med relevante interessenter og kolleger på Zealand.
Om dig
Vi søger en studieleder, der:
• har betydelig faglig indsigt i uddannelserne Akademiuddannelsen i Ledelse og Diplomuddannelsen i Ledelse
• har erfaring med uddannelsesledelse, herunder faglig og pædagogisk/didaktisk udvikling
• har erfaring med opbygning af salgsstrukturer
• har erfaring med personaleledelse og ledelse af udviklingsprojekter
• kan motivere og udvikle medarbejdere gennem sparring, tydelig retning og tillid
• kan arbejde strategisk med indsatser, der går på tværs af uddannelser og uddannelse og administrative enheder.
Vi tilbyder
Som studieleder bliver du del af et arbejdsfællesskab med dygtige og engagerede lederkolleger og medarbejdere, der alle har det fælles mål at skabe gode uddannelser til gavn for studerende og virksomheder i Region Sjælland.
De praktiske oplysninger
Vi ønsker studielederstillingen besat senest 1. juni 2026.
Ansættelsen er på fuldtid og sker i henhold til gældende overenskomst. Der ydes løn efter kvalifikationer i henhold til chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelse- og Forskningsministeriets område. Din arbejdstid er 37 timer ugentligt, og som leder uden øvre arbejdstid.
Dit arbejdssted bliver Zealand i Køge, men du skal forvente rejser mellem de forskellige lokationer i hverdagen.
Send din ansøgning med CV, kopi af eksamensbeviser og anden relevant dokumentation via linket nederst på siden. Ansøgningen skal være os i hænde senest søndag den 12. april 2026. Første samtale forventes afholdt i uge 17.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte programchef Jørgen Heramb på telefonnummer 50762623 eller på e-mailadresse johe@zealand.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset personlig baggrund, til at ansøge.
Bliv en del af Zealand
På Sjællands Erhvervsakademi Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.
Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet.
Zealand har afdelinger i seks byer i Region Sjælland. Læs mere på www.zealand.dk