
Vil du være med til at uddanne fremtidens produktionsteknologer til dansk industri? Har du en teknisk baggrund og erfaring med produktion, procesoptimering eller industriel udvikling? Brænder du for at omsætte din viden til praksisnær undervisning og inspirere studerende? Trives du på en arbejdsplads, hvor fleksibilitet og work-life balance er en naturlig del af hverdagen?
Så er du måske den underviser, vi søger til produktionsteknologuddannelsen på Zealand.
Vi søger en engageret underviser, der vil være med til at udvikle et stærkt fagligt og praksisnært læringsmiljø. Du får mulighed for at bringe din faglighed i spil i undervisningen og samtidig bidrage til udviklingen af uddannelser, der er tæt koblet til erhvervslivets behov.
Vi står i en spændende udvikling, hvor produktionsteknologuddannelsen skal styrkes yderligere og på sigt integreres tættere med beslægtede tekniske uddannelser, herunder autoteknolog og automation. Du vil derfor få mulighed for at præge fremtidens tekniske uddannelser på Zealand.
Om stillingen
Vi søger en underviser, der ansættes som adjunkt eller lektor til fuldtidsuddannelsen Produktionsteknolog samt tilknyttede efter- og videreuddannelsesaktiviteter på Zealand.
Som adjunkt eller lektor vil du varetage en bred vifte af opgaver, herunder:
- Undervisning inden for centrale områder som produktudvikling, produktion, procesforståelse, kvalitet, teknologi, dataanvendelse, LEAN og optimering
- Planlægning og gennemførelse af praksisnær undervisning i samarbejde med virksomheder
- Vejledning af studerende samt afholdelse af eksaminer
- Deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter
- Bidrag til udvikling af uddannelsen – herunder i relation til kommende reformer og øget samspil mellem tekniske uddannelser
- Medvirken til efter- og videreuddannelse samt samarbejde med erhvervslivet
Undervisningen tager udgangspunkt i konkrete problemstillinger fra industrien, og vi lægger stor vægt på anvendelsesorienteret læring og samarbejde med virksomheder.
Din profil
Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse på mindst bachelorniveau og gerne kandidatniveau, fx som ingeniør, cand.scient., cand.polyt., maskinmester eller tilsvarende. Derudover er det vigtigt, at du:
- Har erfaring med industriel produktudvikling og produktion
- Har indsigt i områder som udviklingsbaserede teknologier, procesoptimering, kvalitet, LEAN, automatisering eller digitalisering
- Kan arbejde databaseret og anvende data i analyse og beslutningsgrundlag
- Har forståelse for sammenhængen mellem teknik, drift, forretning og udvikling
Da vi arbejder mod et tættere samarbejde mellem flere tekniske uddannelser, lægger vi vægt på, at du:
- Har en bred teknisk forståelse og kan undervise på tværs af beslægtede fagområder
- Er fleksibel og motiveret for at indgå i udviklingen af nye uddannelsesformater
- Har interesse for tværfaglighed – fx mellem produktion, mobilitet og automation
Derudover vil følgende kvalifikationer være en fordel:
- Erfaring med praksisnær undervisning, ledelse eller formidling
- Erfaring fra industrien eller samarbejde med virksomheder
- Interesse for grøn omstilling og bæredygtig produktion
- Erfaring med projektarbejde og innovationsprocesser
Som person:
- Er du engageret og motiverende i din formidling
- Trives du i samarbejde med kolleger, studerende og eksterne partnere
- Kan du arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne undervisningsforløb
- Har du lyst til at bidrage aktivt til udviklingen af uddannelserne
Om os
Du bliver en del af et lille, engageret undervisningsteam, hvilket giver dig mulighed for at præge uddannelsen. Vi har et stærkt fagligt fællesskab på tværs af uddannelser, og vores kontorer og undervisningslokaler ligger i Slagelse.
Ansættelsesvilkår
Vi tilbyder ansættelse på fuld tid som adjunkt med mulighed for lektorkvalificering inden for fire år, eller som lektor, hvis du allerede har en positiv lektorbedømmelse.
Hvis du er lektorbedømt efter 2003-stillingsstrukturen, kan du vedlægge en anmodning om lektorbedømmelse jf. bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020.
Arbejdsstedet er Zealand Sjællands Erhvervsakademi, Bredahlsgade 1a, 4200 Slagelse, men der kan forekomme arbejde på andre adresser.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst med Skatteministeriet samt stillingsstrukturen for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte studieleder Torben Jano på telefon 5076 2678, mail: toja@zealand.dk eller lektor og koordinator Henning Rosqvist på telefon 5076 2787, mail hero@zealand.dk .
Ansøgning
Send din ansøgning til os allerede nu og senest 17. maj 2026. Vi afholder ansættelsessamtaler 28. maj og 2. juni.
Ansøgning med cv, kopi af uddannelsesbevis samt anden relevant dokumentation sendes elektronisk via siden her – klik på knappen ’Søg jobbet’ nederst på siden for at ansøge om jobbet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset baggrund til at søge vores ledige stillinger.
Bliv en del af Zealand
På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet, med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.
Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner og former ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet.
Vi bor i 6 byer i Region Sjælland. Læs mere på Zealand.dk