Workflowparametre er en mekanisme, der gør det muligt at angive relevante data som input til workflowet, når det startes op (se Start workflow). Man kan angive mange forskellige inddata som f.eks. medarbejdere, datoer o.lign.

clip0364

Hver parameter har en række egenskaber:

Navn: Navnet på parameteren. Bruges som overskrift, når parameteren skal angives ved start af workflow.
Beskrivelse: Længere beskrivelse af, hvad parameteren skal bruges til. Bruges som beskrivende tekst ved opstart af workflow.
Type: Datatypen for parameteren.
Krævet: Hvorvidt denne parameter kræves udfyldt ved opstart af workflows.
Bliver brugt (kun læse): Hvorvidt parameteren er i brug i det aktuelle workflowprogram. Hvis ikke, kan den med fordel slettes, inden workflowet publiceres.
Drivende parameter: Om parameteren skal bruges til at drive opstart af flere workflowkørsler på én gang. Dette kan fx bruges,hvis man typisk gerne vil kunne starte workflowet op for flere medarbejdere på én gang. Da sættes parameteren, der skal indeholde medarbejdere, til at være drivende.
Individuel parameter: Om parameteren skal udfyldes individuelt for hver workflowkørsel - fx hvis man for hver medarbejder gerne vil angive individuelle mødetidspunkter.

Det er muligt at ændre rækkefølgen af rækkerne ved at trække og slippe en række.

Enkeltkørselsworkflow: Det er muligt at angive at et workflow kun må køres én gang for her drivende parameter.
F.eks. kun en MUS pr. medarbejder: Her vil en medarbejder ikke kunne vælges igen, hvis der allerede er gennemført en MUS. Administrator har du mulighed for at slette kørselshistorik ved klik på knappen nederst i afsnittet.

Kør periodisk: Er der ikke defineret workflowparametre er der mulighed for i stedet at vælge en automatiseret periodisk kørsel af workflowprogrammet. Tidsrummet mellem hver kørsel kan sættes til en værdi mellem 1 uge og 1 år.