First slide image

Modulet sikrer håndteringen af samtykker og bemyndigelser og baserer sig på to datatyper:

  • Godkendelser
  • Godkendelsestyper

Til at styre processerne i organisationen anvendes handlingerne:

  • Anmod om samtykke
  • Giv samtykke
  • Anmod om samtykke fra ansøger (digitalsignering af dokument)
  • Anmod om bemyndigelse
  • Behandl bemyndigelse

Navigation

I hovedmenuen er der adgang til gruppen Godkendelsesstyring, som indeholder relevante lister.


I medarbejderens detailmenu er der to menupunkter, ét for Samtykke og et for Bemyndigelse.


Datatyper



Ved ibrugtagning oprettes de ønskede godkendelsestyper. Der vælges betegnelsen, beskrivelse og kategori.

  • Kategori, hvor der kan vælges mellem Samtykke og Bemyndigelse.
    • Samtykke er en godkendelsesform, som administreres individuelt af den enkelte bruger og understøttes af forskellige workflows.
    • Bemyndigelse er en godkendelsesform, hvor en autoriseret bruger tildeler bemyndigelse til en given medarbejder. Også her understøttes processen af forskellige workflows.
  • Beskrivelse. Her anbefales at indsætte en præcis beskrivelse af samtykket/bemyndigelsen: formål, omfang og begrænsninger. Beskrivelsen benyttes i mails m.v.til de relevante aktører.
  • Betegnelse. Også her anbefales en præcis angivelse, som f.eks. ’Samtykke til brug af billedmateriale’ eller ’Kørselsbemyndigelse’

Samtykker



Ved indhentning af samtykker henvises medarbejderen til at anvende handlingsknappen Giv samtykke, der ligger øverst i medarbejderens personoplysninger. Medarbejderen vælger mellem de oprettede godkendelsestyper inden for kategorien Samtykker. Der vælges herefter mellem Afvist eller Godkendt.



Valget registreres og medarbejderen modtager en kvittering for givet samtykke. Processen gentages for hver type af samtykke.

Ønsker medarbejderen på et tidspunkt at ændre sit samtykke, bruges samme handlingsknap.

Hvis der er tale om en ændring af et allerede givet samtykke sendes en email herom til en funktionspostkasse.

Al historik gemmes på samtykkerne, som findes i en liste i person detailmenue under Samtykker.



Til brug for indhentning af samtykker hos medarbejdere benyttes en handling: Anmod om samtykke, der kan udføres fra en detail- eller listevisning over medarbejdere.



Ved brug af denne handling, sendes email og evt. SMS til de valgte medarbejdere om stillingtagen til samtykke. Emailen indeholder link til handlingen Giv samtykke.

Samtykker – ansøgere

Da ansøgere ikke har adgang til INNOMATE HR og nyansatte først får det når de er startet, håndteres samtykker ved at der genereres et dokument, der sendes til digital signatur hos ansøgeren.



Handlingen, findes under Ansøgninger i Rekruttering, hvor dokumentet kan redigeres og sendes. Det færdige dokument gemmes i ansøgningens filarkiv. Status på samtykke bliver registreret som ved almindelige samtykker.

Bemyndigelser

Af hensyn til bevarelse af fuld dokumentation vedr. tildelte bemyndigelser, kan bemyndigelser kun oprettes og redigeres via workflows. Der er således ingen mulighed for at redigere direkte i bemyndigelserne.

Håndteringen styres med to workflows, udfra hvilke der kan oprettes flere forskellige handlinger til at understøtte virksomhedesn processer:

  1. Anmod om bemyndigelse
    Workflowet startes fra en person eller liste over personer og benyttes ved såvel helt nye bemyndigelser som ved fornyelser.


    Der kan oprettes flere handlinger med forskellig opsætning ud fra workflowet og dermed sikre en understøttelse i overensstemmelse med virksomhedens praksis. F.eks.
    • Ved anmodning oprettes bemyndigelsen med status=anmodet. Option med fremsendelse af anmodning til autoriseret person med link til Behandl anmodning om bemyndigelse
      • Dog tjekker workflowet om der allerede findes en bemyndigelse af samme type med status anmodet. I givet fald opdateres den i stedet for at oprette en ny.
    • Ved direkte tildeling, hvorved bemyndigelsen oprettes (eller opdateres) med status=godkendt med udførende bruger som godkender.
    • Ved fornyelse, hvor der oprettes ny bemyndigelse med udgangspunkt i den aktuelle (som sættes til status=udløbet) eller en bemyndigelse, der allerede er udløbet.
  2. Behandl bemyndigelse

    Handlingen startes fra en bemyndigelse eller liste over bemyndigelser (Bemyndigelser, anmodet) og kun fra bemyndigelser, der har status=Anmodet eller Godkendt.. En autoriseret person kan herfra
    • Behandle en anmodning med reultatet Godkendt eller Afvist .
    • Forny bemyndigelser med status=Godkendt. Her oprettes ny bemyndigelse ud fra den aktuelle (som herefter sættes med status=Udløbet). Fornyelse anvendes også ved ændring i en allerede tildelt bemyndigelse, f-eks.ændring i beskrivelsen (præciseringen) og/eller perioden afkortes.
    • Vælges Afvist for en bemyndigelse,der pt.er Godkendt, fjernes godkendelsen og status sættes til Udløbet. Der sendes emails til de valgte modtagere om afvist bemyndigelse.

Muligheder

Med de to workflows til anmodning/tildeling og til godkendelse, er der mulighed for lave kopier af handlingerne og redigere disse, så de understøtter nøjagtigt de processer, der er behov for i virksomheden.

Følgende anbefales:

  • I onboarding indbygges link i mail til anmodning om bemyndigelse
  • I onboarding indbygges i velkomstmail til medarbejder med link til samtykker.
  • I offboarding indbygges en opdatering af udløbsdatoer på bemyndigelser og samtykker.

Økonomi

Modulet er gratis for vores kunder og ligger allerede tilgængelig på systemet.

Vi tilbyder dog hjælp til opsætning, instruktion og ibrugtagning via online-møder. Vi forventer et omfang på 1-2 timer, der kan tages af et klippekort eller faktureres. Kontakt os på support@innomate.com.

Endvidere kan der være udgifter forbundet brug af de eksterne services, hvis disse vælges. Det drejer sig om SMS og digital signatur, se Prisliste.

2018 Innomate