Underviser til virksomhedsnære forløb med fokus på udvikling og arbejdsglæde

Vil du være med til at udvikle medarbejdere og gøre en reel forskel i danske virksomheder? Har du erfaring med undervisning, LEAN, arbejdsmiljø eller kvalitetsudvikling – og brænder du for at arbejde tæt på virkeligheden?

Så har vi måske jobbet til dig!

 

EUC Syd søger en engageret underviser og konsulent til vores afdeling for AMU-kurser og virksomhedsrettet kompetenceudvikling – med opstart den 1. september 2025 eller snarest muligt.

 

I afdelingen arbejder vi med praksisnær undervisning og rådgivning i tæt samarbejde med både offentlige og private virksomheder. Vi understøtter strategiske forandringsprocesser, styrker samarbejdskultur og kompetencer – og omsætter strategier til handling, bl.a. gennem kurser i:

Undervisningen foregår oftest ude hos kunden – og tilrettelægges fleksibelt efter virksomhedens behov. Vi arbejder også med onlineforløb og hybrid undervisning.

 

Dine arbejdsområder

Som underviser og konsulent vil du få ansvar for at:

Hvem er du?

Du har solid erfaring enten som underviser eller fra en produktions- eller servicevirksomhed. Du skal være tryg ved at undervise voksne kursister med forskellige forudsætninger – og være klar til at arbejde både selvstændigt og i teams.

 

Vi forestiller os, at du:

Vi tilbyder

Du bliver en del af en dynamisk og selvstyrende afdeling med høj grad af frihed og fagligt samarbejde. Vi arbejder i et uformelt og professionelt miljø, hvor vidensdeling, udvikling og fleksibilitet er nøgleord. Din base bliver i Sønderborg, men du vil undervise i hele landsdelen.

 

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelse og aflønning sker på grundlag af kvalifikationer og i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.

 

Der er knyttet prøvetid på 2 år samt en attraktiv pensionsordning til stillingen.

 

Ansøgere uden pædagogisk uddannelse skal gennemføre en pædagogisk diplomuddannelse senest 4 år efter ansættelsen.

 

Sådan søger du

Har du spørgsmål? Kontakt skolechef Mikkel Willerslev på telefon 2759 0443.

 

Send din ansøgning, CV og relevante bilag via nedenstående knap.

Ansøgningsfrist: Senest søndag den 24. august 2025.

 

EUC Syd er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 

EUC Syd er en af Danmarks større tekniske skoler med en omsætning på 214 mio. kr. og ca. 275 ansatte. Vi udbyder EUD-uddannelser, EUX, HTX, IB og en bred vifte af AMU- og efteruddannelsesaktiviteter. Geografisk er skolen placeret i de fire sønderjyske byer: Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa.