Pædagogisk uddannelsesleder til EUC Syd – Stegholt i Aabenraa
Vil du være med til at præge fremtidens erhvervsuddannelser og gøre en forskel for unge mennesker?
EUC Syd søger en engageret og visionær pædagogisk uddannelsesleder, til en nyoprettet stilling på vores afdeling på Stegholt i Aabenraa. Du bliver en del af et stærkt ledelsesteam og får mulighed for at bidrage til udviklingen af en moderne og ambitiøs erhvervsskole, med fokus på kvalitet og trivsel – i tæt samspil med skolechefen og øvrige ledere.
Om EUC Syd
EUC Syd er en af Sønderjyllands største uddannelsesinstitutioner med adresser i Aabenraa, Haderslev, Tønder og Sønderborg. Vi tilbyder et bredt udvalg af erhvervs- og ungdomsuddannelser, herunder EUD, EUX, HTX, IB samt AMU og efteruddannelse. Vores mål er at uddanne dygtige faglærte, der kan gøre en forskel i fremtidens arbejdsmarked.
Afdelingen Stegholt i Aabenraa tilbyder uddannelser inden for:
Vi udbyder både grundforløb og hovedforløb samt AMU-forløb og samarbejder med folkeskoler og efterskoler om brobygningsaktiviteter.
Vi har særligt fokus på:
- Mangfoldighed – Forskellighed er vores styrke
- Innovation – Vi omsætter viden til vækst
- Bæredygtighed – Vi tager ansvar for miljøet
Om stillingen
Som uddannelsesleder, for uddannelserne inden for byggeri på Stegholt, får du ansvar for den daglige drift og udvikling af undervisningen. Du refererer til skolechefen, som har det overordnede ansvar for både Stegholt og Haderslev. Du indgår i et tæt samarbejde med de to øvrige uddannelsesledere – én mere på Stegholt og én i Haderslev.
Du bliver samtidig en del af et fagligt netværk og samarbejdsforum med uddannelsesledere på tværs af alle EUC Syds adresser. Vi lægger stor vægt på videndeling, fælles retning og et stærkt kollegialt fællesskab på tværs af organisationen.
Skolechefen vægter samarbejdet med skolens tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant højt – og det forventes, at du som ny uddannelsesleder bidrager aktivt og konstruktivt til dette samarbejde.
Derudover forventes det, at du er stærk i relationer – både til elever, medarbejdere og virksomheder.
Det nuværende lederteam har et stærkt og tillidsfuldt samarbejde, hvor vi værdsætter både faglighed, åbenhed og en god stemning i hverdagen.
Stillingen indebærer personaleledelse, samt et tæt og koordineret samarbejde med planlæggere, fagkoordinatorer, undervisningsteams, studievejleder og uddannelseskonsulent for at sikre den daglige drift og udvikling af uddannelserne.
Du bliver en vigtig drivkraft i at:
- Lede afdelingen med fokus på kvalitet, udvikling og trivsel
- Udvikle og implementere moderne pædagogiske metoder og strategier
- Skabe en positiv og motiverende skolekultur
- Fastholde og udvikle medarbejdere og sikre et godt arbejdsmiljø
- Sikre ansvarlig og effektiv brug af ressourcer
- Overholde og implementere gældende krav og lovgivning
Din profil
Du er en tydelig og inspirerende leder med stærke relationelle kompetencer og en anerkendende tilgang. Du trives med ansvar, arbejder struktureret og har blik for både mennesker og systematik.
Vi lægger især vægt på, at du:
- Har en relevant uddannelsesbaggrund, gerne suppleret med pædagogisk/didaktisk uddannelse
- Har erfaring med undervisning og ledelse i uddannelsessektoren
- Har kendskab til erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser
- Er god til at skabe og vedligeholde relationer – både til elever, medarbejdere og virksomheder
- Er en dygtig kommunikator – både mundtligt og skriftligt
- Er vant til at anvende it-systemer som en naturlig del af dit arbejde
- Har mod på at tænke nyt og bringe kreative idéer i spil
- Har en systematisk tilgang til opgaver og stor arbejdskapacitet – især i perioder med høj aktivitet
- Har en diplomuddannelse i ledelse – eller er indstillet på at påbegynde den
Ansættelsesvilkår
- Fastansættelse på 37 timer ugentligt uden højeste arbejdstid
- Tiltrædelse 1. oktober 2025
- Undervisningsforpligtelse kan forekomme
- Ansættelse sker efter gældende overenskomst for chefer i staten, lønniveau 4
- Der er tilknyttet prøvetid og en attraktiv pensionsordning
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning senest 20. august 2025 via nedenstående knap.
Første samtale afholdes 27. august 2025
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
EUC Syd er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.
EUC Syd er en af Danmarks større tekniske skoler med en omsætning på 201 mio. kr. og ca. 280 ansatte. Vi udbyder EUD-uddannelser, EUX, HTX, International Baccalaureate og en bred vifte af AMU- og efteruddannelsesaktiviteter. EUC Syd er en både traditionsrig, moderne og fremsynet skole med geografisk placering i de fire sønderjyske byer: Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa.