Kommunikationsleder til Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier

Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
søger en leder til vores kommunikationsafdeling. Din kommunikative værktøjskasse skal være i orden, og du skal forstå at eksekvere, når det især gælder nyheder, pressehåndtering, sociale medier og projektkommunikation.

 

Du skal være med til at nytænke og udvikle retningen for vores kommunikation og samtidig fange og formidle de gode historier. Du er fremme i skoene på digitale trends og har øje for kommunikation til forskellige brugere, elever, virksomheder, forældre samt politiske interessenter.     

Vi tilbyder et spændende og afvekslende job på en fremtidsorienteret skole, hvor der lægges vægt på kvalitet og god arbejdspladskultur.

 

Du vil få ansvar for skolens eksterne og interne kommunikation, og din berøringsflade bliver stor, så en vigtig kompetence er, at du har let ved at omgås andre og evner at samarbejde på alle niveauer på tværs af skolens mange uddannelser.

 

Du bliver leder for en lille afdeling bestående af en grafiker og en studentermedhjælper og vil referere direkte til skolens direktør og vil desuden indgå i en ledergruppe bestående af 34 ledere/chefer.   

 

Dine primære opgaver
•    Overordnet ansvarlig for skolens eksterne og interne kommunikation
•    Udarbejdelse af diverse materialer til markedsføring og annoncering – herunder videoer til sociale medier og websider
•    Udvikle og nytænke skolens synlighed på de sociale medier
•    Vedligeholdelse og udvikling af hjemmesider og intranet
•    Udarbejde kommunikationsplaner og eksekvere aktiviteter
•    Kreativ sparring på forskellige kampagner indenfor specifikke uddannelser
•    Tekstforfatning/korrektur på kataloger og brochurer.

 

Forventninger til dig
•    Din uddannelsesmæssige baggrund vil typisk være inden for markedsføring og kommunikation, gerne på kandidatniveau eller dokumenteret erfaring med professionelt kommunikationsarbejde
•    Du har professionel erfaring med brug af Adobe Photoshop og Premiere Pro – og gerne flere programmer fra Adobe-pakken
•    Du er faglig og teknisk dygtig, og samtidig nytænkende, når det gælder kommunikations-platforme
•    Solidt kendskab til og erfaring med hjemmesider, intranet og sociale medier på et professionelt niveau
•    Det er vigtigt, at du er skriftlig kommunikativt stærk i både tale og skrift - gerne med sproglig kant
•    Teknologisk flair og evne og interesse i nye digitale kommunikationsplatforme i takt med at disse udvikles
•    Du er en afslutter og følger dine opgaver til dørs
•    Det er naturligt for dig at være iderig og udviklingsorienteret
•    At du besidder gode samarbejds- og forhandlingsevner, der udfordres på tværs af en stor organisation.

Tiltrædelse, løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 1. oktober 2020
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation.

 

Ansøgningsfrist og ansættelsesprocedure
Der er ansøgningsfrist fredag den 7. august 2020 kl. 09.00.
Du kommer i betragtning til jobbet ved at sende ansøgning og relevant dokumentation via knappen "søg jobbet". Skulle der opstå problemer, kan du kontakte Heidi Bentzen på tlf. 7213 4552.
Alle interesserede, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Vi afholder 2 samtalerunder. Mellem første og anden samtalerunde vil der blive gennemført en profilanalyse af de kandidater, der indkaldes til anden samtalerunde. Der skal forventes mindre opgaver til såvel 1. og 2. samtale.

 

Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier er:
En uddannelsesinstitution med ca. 2.600 elever og ca. 430 ansatte med adresser i Herning, Ikast og Hammerum. Vi udbyder en bred vifte af forskellige tekniske, merkantile og landbrugsrettede erhvervsuddannelser, de gymnasiale uddannelser HHX og HTX, 10. klasse og kursusvirksomhed m.v.