Underviser til tømreruddannelsen

Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
Grundet øget aktivitet søger vi en underviser til tømreruddannelsen, som skal være med til at lære fra sig og uddanne fremtidens dygtigste tømrere. Du skal undervise tømrerelever på vores ordinære forløb og på vores EUX-forløb. 

 

På Herningsholm vil vi noget med tømreruddannelsen. Vi har en opdateret afdeling, som konstant tilstræber at kunne matche virksomhedernes og elevernes krav. Det er naturligt for os at udvikle og bidrage til en forbedring af undervisningen og selve uddannelsen, og vi deltager derfor aktivt sammen med forskellige interessenter i udviklingen af tømrerfaget. 

 

Det er derfor vigtigt, at du har lyst til at arbejde i et dynamisk og energisk miljø, hvor der er fuld fart på, og det er af stor betydning, at du har en ægte interesse i at undervise og omgås unge mennesker.  
 
Vi forventer, at du 
•    er god til at kommunikere med unge mennesker og har gode formuleringsevner i skrift og tale
•    har en faglig uddannelse som tømrer og evt. en overbygning som byggetekniker, bygningskonstruktør, bygningsingeniør eller arkitekt
•    har minimum 5 års erhvervserfaring 
•    stort kendskab til CAD-programmer - vi anvender BricsCAD og Google SketchUp i undervisningen 
•    er fremme i skoene, når det gælder ny teknologi 
•    har lyst til at udfordre alle elever – uanset niveau.

 

Vi kan tilbyde dig
•    et selvstændigt og ansvarsfuldt job i et uformelt miljø med gode kolleger
•    høj grad af indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde
•    mødetider du altid kan regne med og et godt match mellem arbejds- og familieliv
•    et job, som kræver både selvstændighed og teamsamarbejde
•    et job med plads til initiativ og engagement
•    en ressourcestærk organisation med gode fysiske rammer.

 

Har du undervisningserfaring og en erhvervspædagogisk uddannelse, er det en fordel, men ikke et krav. Dog skal du inden for 4 år efter ansættelsen have gennemført en erhvervspædagogisk diplomuddannelse. 

 

Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
Vi er en moderne og veldrevet uddannelsesinstitution med ca. 2.400 årselever og ca. 440 ansatte med adresser i Herning og Ikast. Vi tilbyder en bred vifte af forskellige tekniske, merkantile og landbrugsrettede erhvervsuddannelser, de gymnasiale uddannelser EUX, HHX og HTX, 10. klasse samt kursusforløb. 

 

Vil du vide mere
er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Jesper Steen Nielsen på tlf. 2969 6486. Du er også velkommen til at kigge forbi til en uformel kaffesnak for at høre nærmere.

 

Tiltrædelse, løn & ansættelsesvilkår
Tiltrædelse den 1. januar 2026.
Ansættelsen er på fuldtid og sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation.  


Elektronisk ansøgning
For at komme i betragtning til stillingen skal din ansøgning samt relevant dokumentation for dine kompetencer og tidligere ansættelser sendes via knappen "søg jobbet". Skulle der opstå problemer, kan du få hjælp på tlf. 7213 4552.

 

Ansøgningsfrist
Mandag den 17. november 2025 kl. 09.00. 
På Herningsholm arbejder vi aktivt for at skabe en kultur, der fremmer værdighed, lighed, inklusion og diversitet, og hvor ingen udsættes for sexisme. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Læs mere om Herningsholms værdier og vores sexismepolitik på vores hjemmeside her: https://www.herningsholm.dk/sexismepolitik/