Har du lyst til at blive ejendomsservicetekniker? Og bliver du motiveret af en varieret hverdag med både praktiske og tekniske opgaver? Så har du nu mulighed for at få en spændende og lærerig læreplads hos Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier.
Vores bygninger og grønne områder er fordelt på tre lokationer – to i Herning og én i Ikast. Bygningsmassen udgør ca. 80.000 m² og rummer både nyere og ældre bygninger med forskellige tekniske anlæg. Udearealerne omfatter blandt andet græsarealer, beplantning, stier, belægninger og opholdsarealer, som vedligeholdes året rundt.
Som lærling bliver du en del af vores bygningsforvaltning og pedelteam. I samarbejde med vores anlægsgartner og pedeller kommer du til at arbejde med både drift, vedligeholdelse og pleje af vores bygninger og udendørsarealer. Du får en alsidig hverdag med stor frihed under ansvar og gode muligheder for at udvikle dig i faget.
Pedelteamet spiller en vigtig rolle i skolens hverdag og bidrager til, at både undervisning, arrangementer og events kan gennemføres i gode rammer. Vi lægger samtidig stor vægt på, at vores grønne områder fremstår velholdte og indbydende.
Dine primære opgaver
• Tilsyn med bygninger
• Mindre håndværksmæssige opgaver inden for VVS, el, tømrer- og malerarbejde
• Medvirke til drift og overvågning af varme- og ventilationsanlæg, blandt andet via CTS-styring
• Bidrage til den daglige drift og hjælpe kolleger efter behov
• Renholdelse af udendørs områder
• Opstilling og nedtagning i forbindelse med arrangementer og events
Andre opgaver, du også kan få
• Græsslåning, beskæring og pleje af beplantning, herunder styning af træer
• Vedligeholdelse af veje og befæstede arealer, herunder ukrudtsbekæmpelse
• Vedligeholdelse og mindre reparationer af maskiner
• Hjælp til øvrige opgaver i haveteamet efter behov
Vi forventer, at du
• Trives med at arbejde både inde og ude
• Har energi, gåpåmod og lyst til at lære faget
• Ikke er bange for at tage fat
• Er serviceminded og udadvendt
• Har kørekort til kategori B
• Har praktisk håndelag og teknisk snilde
• Forstår og taler dansk.
Vil du høre mere?
Du er velkommen til at kontakte driftstekniker Jacob Næsby på tlf. 2542 4513.
Tiltrædelse, løn og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse efter aftale.
Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har den rette.
Sådan søger du
For at komme i betragtning til stillingen skal du sende din ansøgning via knappen ”Søg jobbet”. Vi modtager ikke ansøgninger pr. mail. Skulle der opstå problemer, kan du få hjælp på tlf. 72 15 45 52.
Om Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
Vi er en moderne og veldrevet uddannelsesinstitution med ca. 2.500 årselever og ca. 430 ansatte fordelt på adresser i Herning og Ikast. Vi tilbyder en bred vifte af tekniske, merkantile og landbrugsrettede erhvervsuddannelser, de gymnasiale uddannelser EUX, HHX og HTX, 10. klasse samt kursusforløb.
Mangfoldighed og inklusion
På Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier arbejder vi aktivt for at fremme en kultur præget af ordentlighed, lighed, inklusion og diversitet. Vi ønsker en arbejdsplads fri for diskrimination og sexisme. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen – uanset etnicitet, køn, alder, religion, handicap eller seksuel orientering.
