Kursuskonsulent til Hotel- og Restaurantskolen

Brænder du for efteruddannelse – og vil du være med til at præge en branche, der gør Danmark verdenskendt? På Hotel- og Restaurantskolen søger vi en kursuskonsulent, der vil være med til at skabe målrettede kursustilbud i dialog med branchens aktører og behov – og som kan styre efteruddannelsesprojekter i tæt relation med samarbejdspartnere.

 

Du bliver en del af den danske gastronomi- og hospitalityscene – en branche i international topklasse – og med dit arbejde er du med til at sikre, at virksomheder og medarbejdere får de kompetencer, der skal til for at løfte madkulturen og værtskabet til næste niveau.

 

Vi leder efter dig, der vil være en del af en skole i bevægelse, og som brænder for at omsætte viden, tendenser og netværk til efteruddannelse for både faglærte, ufaglærte og ledige.

 

Teamet

Du bliver en del af Kursus & Kompetence i området Branche & Branding, som sammen med Kommunikation & Markedsføring og Lærepladscenteret driver skolens eksterne og kommercielle udvikling. Vi er 15 engagerede kolleger, og en række eksterne undervisere, der arbejder målrettet for at styrke branchen gennem kompetenceudvikling.

 

Med afsæt i Strategi 2025-2028 har vi ambitioner om, at mange flere skal efteruddannes indenfor fem nøgleområder: Grøn omstilling, Gastronomisk håndværk, Service og værtskab, Ledelse og ESG.

 

Om jobbet

Du får ansvar for at udvikle og drifte din egen kursusportefølje inden for fx ledelse, service/værtskab, drikkevarer og ESG og stå i spidsen for efteruddannelsesprojekter i tæt samarbejde med virksomheder og eksterne partnere. 

Dine primære opgaver bliver at:

 

Om dig

Du er en udadvendt og initiativrig person, som trives i en rolle, hvor relationer, faglighed og forretning går hånd i hånd. Du tager ansvar for dine opgaver, har blik for helheden og bidrager aktivt til fælles løsninger.

Vi forventer, at du:

 

Vi tilbyder dig

Et udfordrende job med gastronomi, værtskab, mennesker og undervisning i centrum på en skole i udvikling. Vi byder på et uformelt miljø med gode kolleger og en frokostordning, der er værd at prale af.

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Stillingen er på 37 timer om ugen inkl. frokost og vil typisk være i tidsrummet 8-16. Weekend- og aftenarbejde kan forekomme.

 

Du ansættes og aflønnes efter gældende overenskomst i staten.

 

Vi gør opmærksom på, at vi har røgfri arbejdstid og at vi, i forbindelse med ansættelsen, indhenter børneattest.

 

Interesseret?

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte chef for Branche & Branding Marianne Søndergaard på mail mas@hrs.dk eller telefonnummer 28809954.

 

Ansøgning og deadline

Send os en begrundet ansøgning, CV og eksamenspapirer senest den 27. juli. Vi modtager kun ansøgninger via link på vores hjemmeside.

 

Vi forventer at holde samtaler i uge 31/32.

 

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, seksuel orientering, etnisk baggrund eller religion.

 

Om Hotel- og Restaurantskolen

Vi vil berige og glæde verden med bæredygtig gastronomi og værtskab. For at nå målet har vi brug for forandringer – i verden og på skolen. Vores 150 medarbejdere står midt i en udviklingsproces og arbejdet med at skabe håndværkere, der modigt, arbejdsomt og kreativt mestrer bæredygtig gastronomi, madhåndværk og hospitality. På vores skole har det lige siden 1922 handlet om mad og værtskab. Vi er branchens skole med erhvervsfaglige uddannelser, 10. klasse, EUX og kursusvirksomhed og uddanner dagligt 850 elever og kursister. Læs mere om os i vores strategi.