SOSU Østjylland søger 2 sundhedsfaglige undervisere med viden og erfaring inden for sundhedsfag og undervisning til hovedforløbsafdelingen i Aarhus
Da 2 af vores dygtige undervisere har søgt nye udfordringer, søger vi 2 undervisere til vores hovedforløb til social og sundhedshjælper- og assistentuddannelserne.
Så er du sundhedsfagligt uddannet, med en solid praksiserfaring og gerne efter- og videreuddannelse?
Er du klar til at inspirere vores elever og støtte dem gennem en faglig og personlig dannelses- og uddannelsesrejse?
Kan du lide at undervise et bredt udsnit af unge og voksne med forskellig social, uddannelsesmæssig og etnisk baggrund?
Så er det lige præcis dig, vi søger til at blive en del af et fantastisk team af undervisere på en skole med ambitioner for fremtiden.
Dine ansvarsområder: Som underviser hos os vil dine opgaver spænde bredt. En af dine hovedopgaver vil være selvstændigt at skulle tilrettelægge, udvikle og gennemføre undervisningsforløb i både valgfag og uddannelsesspecifikke fag inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen samt social- og sundhedsassistentuddannelsen.
Vi søger 2 undervisere, der kan blandt andet skal underviser inden for flere af følgende områder:
- Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering
- Farmakologi
- Somatisk sygepleje
- Seksualitet
- Arbejdsmiljø
- Relation og kommunikation i mødet med borgeren og patienten
- Lovgivning der arbejdes indenfor i sundheds- og omsorgsområdet
- Samarbejde med og om borger og patient
Du vil også komme til at vejlede eleverne, når de arbejder med projekter, og være eksaminator, når de skal til eksamen, og med tiden vil du blive en del af vores censorfunktion. Du vil blive holdansvarlig på udvalgte hold, og du vil få et tværfagligt samarbejde med forskellige medarbejdere på skolen omkring det faglige arbejde med og omkring eleverne.
Dine kvalifikationer
Vi søger en kandidat, der har betydelig praksiserfaring fra sundhedsfagligt arbejde. Det er en fordel, hvis du også har formelle underviserkompetencer eller erfaring med undervisning og vejledning. Du skal være passioneret, engageret og i stand til at skabe et læringsmiljø, der både er støttende og udfordrende.
Vi forventer, at du:
- Har mindst 5 års sundhedsfaglig erfaring, gerne fra både region og kommune
- Er udviklingsorienteret og kan arbejde i teams og selvstændigt
- Kan formidle fagene, så du kan imødekomme elevernes forskellige behov
- Kan anvende IT-systemer på brugerniveau
- Har en erhvervspædagogisk diplomuddannelse eller er indstillet på at gennemføre uddannelsen inden for de næste 4 år.
Om os
Skolen er udviklingsorienteret og tilbyder et stærkt fagligt miljø, hvor gode idéer og forslag opfattes som et bidrag til at styrke vores fælles lærings- og arbejdsmiljø.
Du får en grundig introduktion til vores skole og de opgaver, vi løser, og du samarbejder tæt med erfarne kolleger og ledelse omkring undervisningen og de øvrige aspekter af jobbet. Du vil også de første måneder være tilknyttet en læringsmakker, som er en erfaren underviser. Vi har gode IT-faciliteter, og du får stillet bærbar pc og mobiltelefon til rådighed.
Tiltrædelse er ønskeligt den 1. april 2026 eller efter aftale. Der er tale om en fast stilling og en midlertidig stilling på 37 timer ugentligt indtil 31. december 2026. Derudover søger vi også en vikar med ansættelse indtil sommer. Det primære arbejdssted vil være på skolens afdeling i Aarhus, men der må forventes arbejdsdage på alle skolens afdelinger.
Ansøgning
Ansøgning med bilag: CV, uddannelsesbeviser og dokumentation for relevant erfaring, skal være skolen i hænde senest den 15. februar 2026 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler finder sted den 20 og d. 23. februar på SOSU Østjylland, Hedeager 33, Aarhus N.
Der modtages kun elektroniske ansøgninger. Følg linket på skolens hjemmeside www.sosuoj.dk under ledige stillinger.
Ansættelsesvilkår
Ved ansættelsen ser vi på din samlede baggrund, herunder uddannelse og erfaring. Løn- og ansættelsesforhold vil være i henhold til gældende overenskomst imellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation. Cirkulære om organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler).
Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til uddannelsesleder Malene Gjerulff tlf. 29774972.
Generelt om skolen
SOSU Østjylland er en selvejende, statslig uddannelsesinstitution med afdelinger i Aarhus, Silkeborg og Skanderborg. Vi udbyder og udvikler fagligt stærke uddannelser til fremtidens velfærdssamfund:
- Erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, pædagogisk assistent, tandklinikassistent og tandtekniker.
- Den erhvervsfaglige studentereksamen EUX Velfærd
- Efteruddannelse og kurser inden for social- og sundhedsområdet, det pædagogiske område, det specialiserede område og det præhospitale område
Vi har ca. 3.500 elever og kursister og ca. 230 ansatte. Vi har høje ambitioner på skolens og elevernes vegne, og vi stræber efter en meningsfuld hverdag, hvor fællesskab, sundhed og pædagogik er i balance. Sådan sikrer vi fremtidens kernevelfærd.
Læs mere på www.sosuoj.dk
SOSU Østjylland opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.